Skip to content back to nav
 
 

Blæst rev skifer løs på rådhus

Skiferplader

Blæsevejret har revet et par skiferplader på Egedal Rådhus ned. Derfor er fortovet og indgangene på østsiden afspærret

Nyhed skrevet af Frederik Roed|31-05-2017

Det kraftige blæsevejr har i dag fået et par skiferplader på østsiden af Egedal Rådhus til at vriste sig løs. 

Derfor har Egedal Kommune indtil videre af sikkerhedsmæssige årsager valgt at afspærre fortovet og de indgange, der vender ud mod Øst og markerne. 
Hovedindgangen mod Rådhuspladsen og alle andre indgange vil fortsat være åbne.

Center for Ejendomme og Intern Service vil de kommende dage dagligt tjekke rådhusets facade, og har desuden hyret den teknologiske rådgivningsvirksomhed Force Technology til at undersøge årsagen til, at skiferpladerne kunne rive sig løs.