Skip to content back to nav
 
 

Hvem skal have årets priser?

Prisvindere 2016 mesterskab

Så er det atter tid til at hædre det frivillige foreningsliv. Det sker mandag den 6. november 2017. Send din indstilling til, hvem der skal have hhv. Mesterskabsprisen, Lederprisen, Ungdomslederprisen og Kulturprisen for 2017 til os senest den 16. oktober.

Nyhed skrevet af Kultur og Fritid/Vibeke Falstaff|06-10-2017

Det frivillige foreningsliv bidrager i stor stil til at give Egedal borgerne et sundt, sjovt og aktivt liv.

Egedal Kommune hædrer derfor hvert år det frivillige foreningsliv ved at uddele mesterskabspriser til børn og unge under 25 år. 

Derudover uddeles der en lederpris, ungdomslederpris, samt en kulturpris. Det sker i år mandag den 6. november 2017.

Send din til indstilling til os

Send din indstilling til, hvem der skal have hhv. lederpris, ungdomslederpris og kulturprisen for 2017 til os senest den 16. oktober. Selve prisuddelingen sker i Smørum Idræts- og Kulturcenter, hal 3, Flodvej 62, 2765 Smørum mandag den 6. november.

Enhver borger, som bor i kommunen, en forening, organisation eller institution, som er hjemmehørende i kommunen, kan fremsende en motiveret indstilling til Kultur- og Erhvervsudvalget vedrørende:

Lederprisen, der tildeles personer, som i en rårække har ydet en særlig frivillig og ulønnet indsats, som leder af en forening, godkendt af Kultur- og Erhvervsudvalget.

Ungdomslederprisen, der tildeles personer til og med 25 år, som har ydet en særlig frivillig og ulønnet indsats.

Kulturprisen, der tildeles personer, som har ydet en særlig indsats i en årrække indenfor de kulturelle møljøer- billedkunst, drama, musik, teater eller andet kunsnerisk virke.

Du kan hente indstillingsskemaer her til mesterskabspriskultur samt leder, og ungdomslederpris

Skemaet indsendes til kulturogfritid@egekom.dk eller Egedal Kommune, Center for Plan, Kultur og Erhverv, Dronning Dagmarsvej 200, 3650 Ølstykke senest den 16. oktober 2017.