Skip to content back to nav
 
 

Gå med politikerne i Balsmosen

Sund Egedal

Fredag den 13. oktober kan du gå med Børne- og Skoleudvalget på tur rundt i Balsmosen. Vær med til at sende børnene fra Balsmoseskolen afsted på årets motionsdag.

Nyhed skrevet af Julie Aebischer Nørgaard|06-10-2017

I løbet af 2017 har de politiske udvalg i Egedal gået en række ture på forskellige ruter, for at sætte fokus på vores smukke natur, byudvikling, motion og bevægelse.

Et andet mål med turene, har været at formidle hvor stierne ligger og hvor lange ruterne er, for i sidste ende at få endnu flere til at være mere aktive i hverdagen og opleve deres lokalområde helt tæt på.

Se alle ruterne i GåTur-Kalenderen

Nu går vi sidste tur 

Gåturen starter kl. 8.45 ved Balsmoseskolen. Kom og vær med til at sende børnene fra Balsmoseskolen afsted på årets motionsdag. Vi varmer op til turen med de 551 glade børn og følger i deres fodspor på turen rundt om mosen. 

Få en snak med politikerne fra Børne- og Skoleudvalget og se den smukke natur omkring vores naturperle "Balsmosen". Ruten er 2 km og starter ved Balsmoseskolens hovedindgang, Æblevangen 126, 2765 Smørum

Print et kort over ruten i Balsmosen her - med bonusinfo på bagsiden

Sund Egedal

'Sund Egedal' er vores ambition om at styrke sundheden i Egedal. Derfor arbejder vi målrettet på at gøre det lettere at leve sundt.

Sundhed er et fælles ansvar, hvor alle har en rolle at spille. Egedal Kommune kan skabe de gode rammer - men det er op til den enkelte at bruge dem.

#HvadGørDu