Skip to content back to nav
 
 

Afbrændingsforbud

skovbrand

Afbrændingsforbuddet er ophævet

Nyhed skrevet af Birgitte Østrøm|06-06-2018

Opdatering: afbrændingsforbuddet er ophævet per den 15. august 2018

Der er nu ekstremt tørt i naturen og afbrændingsforbuddet, som blev indført den 5. juni, gælder uændret og vil blive fastholdt, indtil der ikke længere er en forhøjet brandrisiko.

Vi følger situationen dag for dag og ophæver forbuddet, når vi vurderer at der ikke længere er en forhøjet brandrisiko i naturen.

Frederiksborg Brand & Redning indførte forbud mod afbrænding i Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner den 5. juni 2018. Dette forbud gælder fortsat.

Hvor gælder afbrændingsforbuddet ?

Forbuddet gælder afbrænding i det fri, afbrænding af bål, anvendelse af ukrudtsbrændere samt anvendelse af grill i naturen. Forbuddet gælder dog ikke anvendelse af grill i private haver, hvor grillen er placeret på fliser eller lignende.

Frederiksborg Brand & Redning følger situationen og ophæver forbuddet hurtigst muligt. Ophævelse af forbuddet vil blive informeret på vores hjemmeside fbbr.dk.

Forbuddet er udstedt efter § 5 i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. Overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde efter § 17 i bekendtgørelsen.