Skip to content back to nav
 
 

Bliv arkæolog for en dag

sommeraktiviter

Nu kan du blive arkæolog for en dag. Lørdag den 7. juli klokken 10.00 - 14.00 er der sommerferie aktiviteter for børn på Skenkelsø Mølle Museum.

Nyhed skrevet af Birgitte Østrøm|03-07-2018

Nu kan du blive arkæolog for en dag. Prøv selv at være arkæolog for en dag og find oldsager med metaldetektor. Du vil blive instrueret i brugen af metaldetektor. Når du er blevet det, vil der være lejlighed til at møde en ekspert i detektorfund fra Egedal Detektorforening, der vil give yderligere tips. Prøv også selv og se, om du kan samle en krukke, som du har fundet i udgravningen.

Juli måneds mølledag indgår i Egedal Kommunes tilbud til børn og unge i sommerferien. Det er ikke nødvendigt med tilmelding, bare mød op med højt humør. Man kan købe billetter til aktiviteterne for små penge.

Mange forskellige aktiviteter

Der vil også være besøg fra en flinthugger, der fremstiller flintredskaber som i oldtiden. Slå også mønt, som det blev gjort i vikingetiden.

I den gamle skolestue vil der blive kaldt til undervisning som i de gode gamle dage ved Frk. Friis, hvor disciplinen var i top. Og i museets gamle stuer vil der blive vist eksempler på arbejdet med uldspinderi. 

Møllelauget vil fortælle om møllens indretning og vingerne ville snurre. Der kan købes friskmalet mel fra stenkværn. Benyt lejligheden til at besøge museet og få mere at vide om Egedals spændende historie - herunder særudstillingen om 'Landboliv', hvor der vises genstande og dragter fra museets store samling.

Nyd en kop frisklavet kaffe eller te med kage i møllehaven. Museets cafe byder også på spændende kaffe.

Arrangementet sker i samarbejde mellem museet, Møllelaug og Historisk Forening. Skenkelsø Mølle Museum - Maglehøjvej 42, Ølstykke.