Skip to content back to nav
 
 

Vikingerne indtager Skenkelsø Mølle

vikinger

Lørdag den 4. august 2018 klokken 10.00 - 14.00 indtager vikingerne Skenkelsø Mølle. Museet får besøg af vikingegruppen Bifrost, der vil opslå lejr. Bifrost vikingerne demonstrerer og formidler historien, og arbejder og afprøver forskellige håndværk og metoder fra vikingetiden.

Nyhed skrevet af Birgitte Østrøm|30-07-2018

Vikingerne indtager Skenkelsø Mølle lørdag den  4. august 2018 når vikingegruppen Bifrost opslår deres lejr. Bifrost vikingerne demonstrerer og formidler historien, og arbejder og afprøver forskellige håndværk og metoder fra vikingetiden.

Der vil blive vist eksempler på plantefarvning, nålebinding og læderarbejde. Desuden vil der være prøver på vikingmad. Og det forlyder også, at der er set kamplystne vikinger i området, så det tegner til, at man også vil kunne opleve vikingekampe.

Mølledagen lørdag den 4. august vil også have fokus på håndværk og Tekstiler.

Masser af andre forskellige aktiviteter

Man kan lave sit eget vokslys af bivoks eller se en fungerende model dampmaskine. Smedeværkstedet vil også være i gang.

Der vil også være mulighed for selv at fremstille smør ved kærning på museets smørkærne. Et af produkterne ved smørfremstilling var kærnemælk, som også kan prøvesmages.

Besøg også museets udstilling med genstande og redskaber fra Egedals historie, samt se årets særudstilling: 'Landboliv'.

I museets stuer kan man høre lyden af rokken, der går, og man kan se spinding af uld på gammeldags facon. 

I museets skolestue kan man komme i den gamle skole - og få testet om man skal have sine skolepenge tilbage. Skoleholderen er frk. Friis.

Hvis der er vind snurrer møllevingerne og maler friskmalet mel: spelt, hvede, rugmel og andre spændende melsorter kan købes. Møllelauget er på plads og vil fortælle om møllens tekniske indretning og funktion.

Nyd en kop kaffe med kage i museets møllehave eller prøvesmag den hjemmebagte  kage.

Arrangementet foregår i samarbejde med Ølstykke Historiske Forening.

Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke