Skip to content back to nav
 
 

Husk! Det er HuskeUge

huskeuge

Ingen skal stå alene med en demenssygdom. HuskeUgen, uge 38, husker dig på, at der er hjælp og støtte at finde.

Nyhed skrevet af Marianne Brandt |05-09-2018

Uge 38 er vores alle sammens HuskeUge med arrangementer, der sætter fokus på demens. Alle er velkomne, og alle arrangementer er gratis - bortset fra fællesspisningen om torsdagen.

Se det fulde program her.

Kom helt tæt på familien Larsen 

HuskeUgen åbner mandag aften den 17. september, hvor du kan møde foredragsholder Vibeke Drevsen Bach, der sidste år gav gåsehud, kaldte tårer frem og frembragte håb midt i håbløsheden med teaterfortællingen 'Kan man blomstre med demens - tag med på en rejse fra Jorden til Månen' - et foredrag, som snart 8.000 i Danmark har hørt.  

I år tager Vibeke tråden op, men tager os nu helt tæt på 'familien Larsen' fra Jylland, deres fælles familierejse og stræben efter at få far Jens til at blomstre og samtidig forblive Jens trods demens. 

Jeg er Jens med demens

Med titlen 'Jeg er Jens med demens, men jeg er også Jens imens' fortæller Vibeke på kærlig og nænsom vis om virkelige hændelser, refleksioner og samtaler, som de har udspillet sig over de syv år, som Vibeke ind til videre har været personlig supervisor og sparringspartner for familien Larsen. 

Foredraget understøttes af billeder, videoer, sange og poesi optaget og skrevet af sønnen Thomas, der også har skabt titlen på foredraget.

Lad ikke muligheden for høre dette hjertegribende og inspirerende foredrag gå fra dig. Vibeke kan kunsten at smelte hjerter og holde publikum i sin hule hånd gennem mange timer.

Book billet

Book billet til dette foredrag senest den 13. september ved Mette Nørregaard på mette.norregaard@egekom.dk eller på telefon 7259 9733.

Se det fulde program.