Skip to content back to nav
 
 

Skal Egedal med i Naturkanonen?

Beskyttet natur

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har startet en kampagne for at samle de bedste naturoplevelser i en naturkanon

Nyhed skrevet af Christina Adler Jensen|31-08-2018

Naturkanonen skal præsentere 15 naturperler der gør Danmark til noget særligt og som byder på uforglemmelige naturoplevelser. Formålet er at præsentere borgerne for nye naturoplevelser og at få flere til at mærke naturen og vores fælles ansvar for at passe på den.
Via hjemmesiden www.naturkanon.dk har du mulighed for at nominer din naturperle, og samtidig være med i konkurrencen om en ballontur.

Egedalske naturperler

På naturkanon.dk skal man markere stedet og skrive hvorfor lige dette natursted er specielt. En Egedalsk kandidat til naturkanonen kunne måske være Naturpark Mølleåen, der byder på kalkrige blomsterenge, gamle skove, Skenkelsø Mølle - og er et smukt og spændende udsnit af vores gamle landskab og dets natur og kultur.

Har du brug for inspiration til Egedals naturoplevelser, kan du bla. læse mere om de naturoplevelser der gemmer sig i Naturpark Mølleåen her.

Kriterier for nominering og udvælgelse

Den enkelte lokalitet skal have en smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge. Lokaliteten skal have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi. Der skal være offentlig adgang til hele lokaliteten eller til væsentlige steder inden for den. Der skal være mindst én specifik geografisk lokalitet som nemt kan formidles og være en naturlig indgang for dem, der vil besøge naturområdet. Ved den endelige nominering og udvælgelse skal juryen lægge vægt på de forslag, som bedst opfylder kriterierne.

Danmarks Naturkanon vil foreligge i sin endelige form i løbet af efteråret 2018.

23. september er sidste frist for at komem med forslag.