Skip to content back to nav
 
 

Tidlige tegn på Demens

demens

Kom og hør om tidlige tegn på demens
– og få en snak med Demenskonsulent Annette Reinhardt efter oplægget, kl. 20.15. Alle er velkomne.

Nyhed skrevet af Julie Aebischer Nørgaard|28-02-2019

Veksø Multihal lægger hus til et spændende oplæg om demens for både pårørende og borgere med demens på adressen Gl. Hovevej 14, 3670 Veksø.

Alle er velkomne den 12. marts 

Tirsdag den 12. marts kl. 19-21 holder Mette Nørregaard fra projekt "Et Demensvenligt Egedal" det andet af en række gratis oplæg om demens. Ved dette oplæg er temaet demens i den tidlige fase. Mette Nørregaard har arbejdet med demens gennem en årrække. Hun har blandt andet  været demenskonsulent og undervist i demens på sosu-uddannelsen og amu-kurser. 

Alle er velkomne og man behøver ikke melde sig til.

Demens kommer snigende

Demens kommer snigende og er meget andet end glemsomhed. Har personen mistet interessen for venner og familie? Er han eller hun blevet mindre aktiv? Eller har han eller hun ændret væremåde, er blevet mere nervøs eller irritabel? Så kan det være tegn på en begyndende demenssygdom.

Et Demensvenligt Egedal

Formålet med projektet, der løber fra 2017-19, er at gøre Egedal Kommune til en mere demensvenlig kommune. Blandt andet ved at give borgere og ansatte i små og mellemstore virksomheder, en større viden om, og forståelse for demenssygdomme, så de kan bidrage til at skabe tryghed i mødet med borgere med demens.