Skip to content back to nav
 
 

Borgermøde om miljøvurdering i Stenløse

Stenløse å

Alle med interesse i ’Klimatilpasning af Stenløse by’ er inviteret til borgermøde på rådhuset. Mødet kickstarter den offentlige høring om miljøvurderingen af projektet.

Nyhed skrevet af Vibeke Toft|22-02-2019

Borgere, interesseorganisationer og andre med interesse i projektet 'Klimatilpasning af Stenløse by' kan i en offentlig høring komme med forslag og bemærkninger til afgrænsning af miljøvurderingen.

Borgermøde: Den 11. marts 2019, kl. 19.00-21.30

Vi kickstarter høringen med et møde på Egedal Rådhus, hvor vi sammen med Novafos fortæller og svarer på spørgsmål om projektet, miljøvurderingen og den offentlige høring.

Tilmelding senest den 7. marts på Billetto er nødvendig. Bestil en plads her.

Offentlig høring: Den 11. - 25. marts 2019

I høringsperioden kan du sende input til os med forslag til afgrænsninger af miljøvurderingen, som ikke indgår i vores udkast. Dine idéer, forslag og kommentarer kan vedrøre lokale miljøforhold, som du mener, vil blive påvirket væsentligt af projektet. Du kan også gøre os opmærksom på alternative løsninger, som du mener, er centrale at have med i afgrænsningen.

Mail til planafdelingen@egekom.dk eller send post til Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, att. Byplan og Byggesag.

Afgrænsning af miljøvurdering: Januar - april 2019

I miljøvurderingen undersøger Novafos og deres rådgiver, hvordan projektet påvirker miljøet og hvilke alternative løsninger, der er væsentlige at undersøge. Vi har ud fra et fagligt grundlag udarbejdet et udkast til afgrænsning af miljøvurderingen. Det er det udkast, vi sender i høring og inviterer offentligheden og berørte myndigheder til at bidrage til.