Skip to content back to nav
 
 

Oplev kunsten i borgernes hus

kunstudstilling 2019

Kom med til fernisering fredag den 1. marts – eller tag et kig på kunsten, når du er på Egedal Rådhus; borgernes hus.

Nyhed skrevet af Christina Adler Jensen|25-02-2019

Egedal Rådhus åbner sig igen for kunsten, når 23 anerkendte samtidskunstnere.  Udstillingen er arrangeret af Egedal Kunstråd, der har inviteret medlemmer af Dansk Billedhuggersamfund til årets udstilling på Egedal Rådhus.

Smuk ide der skaber glæde

I år udstiller dobbelt så mange kunstnere end på sidste års udstilling.

- Jeg er glad for, at kunstnerne prioriterer vores udstilling højt. Det er dejligt, at vi kan give borgerne nogle gode oplevelser her på rådhuset. Huset danner flotte rammer om kunsten og huset skal netop være borgernes hus. Derfor er en kunstudstilling her en smuk ide, som jeg glæder mig til at se på hver gang jeg går til og fra rådhuset, fortæller borgmester, Karsten Søndergaard, der åbner udstillingen 1. marts.

Udstillingens kunstværker ønsker at skabe undren, diskussion og eftertanke - samt gøre os lidt klogere.
Der vil blive vist værker af mange forskellige materialer: Fra støbte bronzeskulpturer, keramiske værker over marmor, granit og træ til installationer af blandformer.

Fernisering:
Fredag d. 1. marts 2019 kl. 14:00

Sted:
Egedal Rådhus, Dronning Dagmarsvej 200 (S-tog til døren).

Tid:
Udstillingen løber fra den 1. marts kl 14 til 11. april.
Der er gratis adgang i rådhusets åbningstid.
Mandag til onsdag: 10-14, Torsdag 10-17.30 og fredag 10-12.