Skip to content back to nav
 
 

Rundbordssamtaler med virksomhedsejere

Rundbordssamtaler med virksomhedsejere

Tirsdag den 7. maj mødtes 35 af Egedals virksomhedsejere til rundbordssamtaler på rådhuset for at give input til, hvordan Egedal Kommune udvikler de bedste rammer for erhvervslivet.

Nyhed skrevet af Lotte Raabo Larsen|09-05-2019

Der kom mange gode idéer fx til kommunens hjemmeside (se foto) og også nogle gode kommentarer:

- Jeg oplever, at kommunen er begyndt at lytte og håber, at noget af det bliver sat i værk, sagde Hatla Færch Johnsen fra uQualio Microlearning.

- Kommunen og vi virksomheder har jo en fælles interesse i at løfte det lokale erhvervsliv. Så det er rigtig positivt med den forbedrede dialog og det øgede fokus på erhverv generelt, sagde Mikkel Davidsen fra Fortius Kommunikation.

- Formålet med rundbordssamtalerne blev i høj grad indfriet og samtalerne viser, at vi rykker, når vi arbejder tæt sammen og lytter til hinanden. Der skal arbejdes videre med de mange guldkorn og input til, hvad vi skal gøre mere af for at styrke vores erhvervsmiljø. Alt sammen til gavn for virksomheder og til gavn for hele Egedal, sagde en glad formand for Kultur- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup.

Vi takker alle deltagere for at bruge en tirsdag aften på at gøre vores erhvervsservice bedre.

I løbet af aftenen blev 4 temaer drøftet:

• Egedal Kommunes nye hjemmeside 
• Tilbud og support fra Erhvervshus Hovedstaden 
• Fremtidens arbejdskraft, samarbejdet mellem skoler og virksomheder
• En styrket erhvervsservice - status, forbedringsforslag og muligheder