Skip to content back to nav
 
 

Aula udsat til uge 43

AULA

KL har udskudt brugen af Aula, skolernes nye intra, til uge 43. Forældre og lærere skal fortsætte brugen af SkoleIntra indtil da.

Nyhed skrevet af Troels Rud|14-06-2019

KOMBIT og KL har i dag meldt ud, at Aula udsættes og først kan tages fuldt i brug efter efterårsferien - altså i uge 43. SkoleIntra fortsætter indtil da.

Beslutningen er truffet på baggrund af tilbagemeldinger fra pilot-kommunerne og fra andre kommuner. Der er kommet mange input til funktionaliteten i Aula, og KOMBIT har brug for tid til at få indarbejdet og testet de input, inden Aula bliver rullet ud i alle kommuner.

Projektlederne i Egedal Kommune beklager at processen er ændret, men er tilfredse med udsigten til et forbedret produkt, når adgangen åbnes for forældre og elever.

Ændringen betyder, at vi fortsætter med at bruge SkoleIntra til kommunikation med forældrene indtil efterårsferien.

Skolernes personale får mere information om de små ændringer i processen i løbet næste uge. 

Forældre og elever fortsætter brugen af SkoleIntra som hidtil.