Skip to content back to nav
 
 

Undgå maddiker i sommervarmen

Biopose med knude

Når sommervarmen er over os, er der større risiko for maddiker i – og lugtgener fra - affaldet. Du kan minimere risikoen ved at følge enkelte råd

I varme perioder kan beholderen til madaffald begynde at lugte, og der kan forekomme maddiker og fluer.

Gode råd til at undgå maddiker i affaldet

Ved at følge disse simple råd kan generne dog undgås

  • Dryp madaffaldet godt af
  • Pak letfordærvelige og/eller kraftigt lugtende madvarer ind i køkkenrulle (f.eks. fisk og kød)
  • Brug evt. to bioposer i stedet for én i varme perioder, hvor nedbrydningen af poserne sker hurtigere.
  • Skift bioposen hver 2. dag
  • Undgå at overfylde posen og husk at lukke den med en knude
  • Læg posen forsigtigt i din udendørs beholder, så der ikke går hul på den
  • Stil så vidt muligt din udendørs beholder i skyggen
  • Hold altid låget på din indendørs biospand og din udendørs beholder lukket
  • Vask din indendørs biospand og din udendørs beholder med vand og sæbe efter behov
  • Læg køkkenrulle eller andet papir i bunden af din udendørs beholder for at suge væske

Værd at vide om maddiker

  • Maddiker er ikke farlige
  • Maddiker er spyfluernes larvestadie
  • Spyfluens æg bliver til larver på et døgn, og efter ti dage bliver larverne til fluer
  • En fugtig og varm skraldespand (mellem 25 og 40 grader) med adgang til kød- eller fiskeaffald giver ideelle levevilkår for fluelarver, og er derfor et attraktivt sted for fluerne at lægge deres æg. Din beholder bliver mindre attraktiv for fluerne, hvis du følger ovenstående råd