Skip to content back to nav
 
 

Alt om rotter

Hold rotterne fra døren

Her kan du læse fakta om procedurer, bekæmpelse og betaling omkring rotteangreb.

Lovpligtigt at anmelde rotter

Du skal altid anmelde rotter og tegn på rotter til kommunen via hjemmesiden. Det gælder hvad enten du ser rotterne ude eller inde, eller om de er på din egen eller offentlig grund.

Du kan kun komme i kontakt med rottebekæmperen og anmelde digitalt.

Egedals rottebekæmper

Skadedyrsbekæmpelsen i Egedal er udliciteret til eksternt firma.

Rottebekæmperen kommer til dig

Rotter inde: Rottebekæmperen kommer hjem til dig inden for 24 timer efter din anmeldelse.
Rotter ude: Rottebekæmperen kommer hjem til dig senest 4 dage efter din anmeldelse.
Anmeldelse uden for åbningstid: Hvis du anmelder rotter en lørdag, søndag eller på en helligdag, kan du forvente besøg inden for henholdsvis 24 timer eller 4 dage efter den førstkommende hverdag.

Det hjælper rottebekæmperen med

Rottebekæmperen vurderer, om du har rotter og rådgiver i, hvordan vi kan bekæmpe dem. Typisk bliver der stillet rottefælder eller gift op på udvalgte steder. Du får vejledning i, hvordan du rottesikrer din ejendom fremover.  

Gratis hjælp fra rottebekæmperen

Alle ejendomme betaler til fælles rottebekæmpelse i kommunen via ejendomsskattebilletten.

Du skal betale for skader forvoldt af rotter

Ejeren af en ejendom skal selv betale for reparationer af de skader, som rotterne er skyld i. Kontakt eventuelt dit forsikringsselskab og hør, om de dækker hele eller dele af udgiften.

Du må ikke selv bekæmpe rotter med gift

Det er kun autoristede personer, der må bruge kemiske midler i bekæmpelsen af rotter. Disse personer må i ikke udlevere kemiske midler til andre. Når et bekæmpelsesfirma aftaler en sikringsordning med en virksomhed, skal firmaet skriftlige meddele dette til kommunens Center for Teknik og Miljø.

Særligt til kloakmesteren

Den autoristede kloakmester skal i forbindelse med udbedring af kloakbrud sende en færdigmelding til kommunen efter endt reparation.

Kontakt os

Send mail eller ring til os, hvis ikke du får svar på dine spørgsmål her på siden. Eller hvis din sag er kompliceret, og du ikke selv kan anmelde den