Skip to content back to nav
 
 

Boringsnære beskyttelsesområder

Vandindvindingsboring

Boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO – skal beskytte drikkevandet. Det er nærområder omkring vandværksboringer, hvor der vurderes at være et særligt behov for grundvandsbeskyttelse på grund af risiko for, at eventuel forurening hurtigt kan nå drikkevandet.

Når et vandværk suger vand op fra grundvandet, vil der opstå undertryk i vandet omkring boringen - den såkaldte "tragteffekt". Tragteffekten betyder, at miljøfremmede stoffer - som eksempelvis pesticider - kan blive trukket hen mod boringen, og ende i drikkevandet. I området tæt på boringen vil aktiviteter og spild, uheld eller fejldoseringer derfor kunne udgøre en stor trussel for drikkevandet, fordi det er så tæt på vandværkets boringer, at vandværket ikke vil kunne nå at reagere og afværge en evt. forurening. Derfor er det særligt vigtigt at beskytte grundvandet i nærområdet til vandværkernes boringer. 

Arealerne fastlægges på baggrund af konkrete beregninger og vurderinger af forskellige forhold omkring den enkelte boring, herunder geologiske og hydrogeologiske forhold. Da fastlæggelsen af arealerne vurderes konkret fra boring til boring, kan arealerne variere i størrelse og form. Du kan se mere om, hvordan de boringsnære beskyttelsesområder beregnes i Miljøstyrelsens vejledning nr.2, 2007

Inden for det boringsnære beskyttelsesområde kan kommunen efter § 24 i Miljøbeskyttelsesloven nedlægge forbud eller meddele påbud om restriktioner for at beskytte vandindvindingsboringer efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 24. Eksempelvis kan kommunen forbyde anvendelse af pesticider på arealer beliggende inden for beskyttelsesområder. Efter de gældende regler kan både landbrug, erhverv og parcelhushaver pålægges forbud inden for det boringsnære beskyttelsesområde. Du kan læse mere om grundvandsbeskyttelse i forhold til pesticider.

Hvis kommunen udsteder påbud eller forbud overfor lovlige forhold, kan lodsejeren kræve fuldstændig erstatning, med mindre andet er specifikt bestemt i lovgivningen. Kan der ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, skal kommunen indbringe sagen for Taksationskommissionen, der træffer beslutning om dens størrelse. Erstatning til lodsejere kan i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven betales af forbrugerne over vandprisen. Dvs., at udgifterne til erstatning betales af det vandværk som har glæde af grundvandsbeskyttelsen.

Miljøministeriet har i 2015 til 2017 fastlagt boringsnære beskyttelsesområder for alle indvindingsboringer til almene vandværker, der ikke allerede havde et beskyttelsesområde. De bliver fastlagt i en bekendtgørelse i 2018.

Hvad sker der i de boringsnære beskyttelsesområder

De boringsnære beskyttelsesområder i Egedal Kommune blev i 2015 udpeget i kommuneplanen. Udpegningen og de tilhørende retningslinjer i kommuneplanen skal sikre, at der ikke planlægges for eller gives tilla­delse til bebyggelse, anlæg og ændret anvendelse, der kan udgøre en risiko for drikkevandsforsyningen. Du kan læse mere om, hvordan beskyttelsesområderne indgår i Kommuneplan 2017

I nogle beskyttelsesområder vil det ikke være proportionalt at indføre restriktioner.  Udmøntningen af restriktioner afhænger af, om det samlet set er proportionelt for det enkelte vandværk. Fremadrettet vil kommunen vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt at sikre de øvrige beskyttelsesområder med pesticidforbud eller andre restriktioner. Du kan læse mere om Egedal Kommunes rapport om boringsnære beskyttelsesområde.

Sprøjtefrit beskyttelsesområde ved Søsum

Alle kommuner får udpeget beskyttelsesområder, men Egedal Kommune er den første kommune i Danmark, der gør aktivt brug af miljøbeskyttelseslovens bekendtgørelse nr. 1317 (§ 24, stk. 1) for at etablere et beskyttelsesområde. Ifølge denne bestemmelse kan: "Kommunalbestyrelsen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand".

Egedal Byråd godkendte allerede den 28. august 2013, at der inden for det boringsnære beskyttelsesområde Bjellekær Kildeplads kan nedlægges forbud mod brug af sprøjtemidler. Kommunen er aktuelt ved at etablere et sprøjtefrit beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads. Dette sker for at beskytte kildepladsen, der forsyner 30.000 mennesker med drikkevand, mod fare for forurening. 

Derfor har ejerne af 33 ejendomme inden for beskyttelsesområdet modtaget et brev fra kommunen med et forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler.

12 ejendomme påklagede forbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, fordelt på 9 landmænd og 3 boligejere. Den 18. december 2017 stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet Egedal Kommunes afgørelse. Det betyder at forbuddet nu er gældende for alle 33 ejendomme i det boringsnære beskyttelsesområde.

Erstatning

Egedal Kommune har udarbejdet individuelle erstatningsberegninger, der viser hvilken erstatning de enkelte grundejere får tilbudt som konsekvens af forbuddet. Boligejerne fik tilbudt 5.000 kroner i ulempeerstatning, mens de fleste landbrugsejendomme fik tilbudt mellem 30.000 og 250.000 kroner, afhængig af hvor meget værdien af ejendommen blev vurderet til at blive forringet.

For de ejere der er uenige i erstatningens størrelse, overdrager kommunen sagerne til Taksationskommissionen. Egedal Kommune har foreløbig sendt 6 sager videre til Taksationskommissionen, fordi der er uenighed om erstatningens størrelse. 

Det er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR A/S der udbetaler erstatningerne.

Må jeg stadig bruge gødning?

Vi har samlet de hyppigst stillede spørgsmål her

Se også nyhed om opstart af projekt og nyhed om politisk vedtagelse af BNBO omkring Bjellekær