Skip to content back to nav
 
 

Byudviklingsområder

Billede med udviklingsområdene

Der er gode muligheder i Egedal for både bolig- og erhvervsudvikling

Egedal Kommune ligger i Frederikssundfingeren, som har hovedstadsområdets største arealer til byudvikling.

Med de mange attraktivt beliggende byudviklingsarealer kommer en stor del af den forventede vækst i boliger og arbejdspladser i hovedstadsregionen i de kommende år derfor til at ske i Egedal Kommune.

De varierede bysamfund tæt på både naturen og hovedstaden gør Egedal Kommune meget attraktiv for bosætning. Der er stadig store ledige arealer til boligbyggeri i de stationsnære byområder. I de kommende ti år forventes en udbygning med cirka 1000 nye boliger.

Kommunens veluddannede borgere og de store byudviklingsarealer tæt på hovedstaden betyder sammen med de planlagte statslige investeringer i ny infrastruktur, at der er store potentialer for erhvervsudviklingen i Egedal Kommune.