Parcelhusgrunde til salg
Egedal Kommune byder på attraktive muligheder for både borgere og erhvervsdrivende
Kommunen har et stort udviklingspotentiale, som via samspil
med erhvervslivet og borgerne skaber vækst i balance og respekt for
kommunens naturværdier.
I øjeblikket er der 18 parcelhusgrunde til salg i Stenløse Syd.
Det er et byområde i Stenløse med bebyggelser af høj
arkitektonisk kvalitet, der både i helheden og i detaljen udstråler
nytænkning og fremsynethed.
Byggeriet skal tage udgangspunkt i de store landskabelige
værdier i området.
Med tanke for fremtiden bliver området udviklet som en grøn og
miljørigtig bydel. Derfor opføres alle boliger så de får et stærkt
nedsat forbrug af energi og drikkevand.