Skip to content back to nav
 
 

41 parcelhusgrunde til salg

Byggemodning Dyvelåsen

Nu starter Egedal Kommune salget af de resterende grunde på Dyvelåsen i Smørumnedre. Læs mere om udbuddet og hent udbudsmateriale.

Nyhed skrevet af Henrik Wolfhagen|25-01-2019

Byggemodningen på Dyvelåsen er nu så langt, at de resterende grunde i denne attraktive og efterspurgte udstykning kan sættes til salg. Dog med undtagelse af grund 2, der afventer at den midlertidige adgangsvej tages op.

Hurtig udbudsrunde

De 41 grunde udbydes med frist for tilbud den 1. marts 2019 kl. 8:00. På den måde kan vi imødekomme de købere, der har ventet i lang tid på at få lov til at afgive købstilbud. De købere, der køber nu, kan allerede overtage grunden pr. 1. maj.

De grunde, det ikke lykkes at få solgt i første omgang, vil efterfølgende blive genudbudt.

Inklusive tilslutningsafgifter

Grundene udbydes til fast pris og inklusive tilslutningsafgifter for ca. 140.000 kr. Udbudspriserne kan ses i menuen til højre: "Salgsstatus"

Udbudsvilkår og bilag kan hentes på udbudssiden under Læs også-menuen til højre.