Skip to content back to nav
 
 

Nyt børnehus i Smørum

Luftfoto fra Smørum Vest

I sommeren 2020 åbner en ny, integreret daginstitution i Smørum Vest. Du kan følge byggeprojektet her på siden, hvor du også vil kunne læse mere om den kommende institution, efterhånden som vi nærmer os åbningen.

Smørum vokser, og de nuværende daginstitutioner kan ikke rumme alle de børn, som kommer til at bo i området. Derfor bygger Egedal Kommune en ny daginstitution, som skal ligge sammen med den nye udstykning ved Kirkevangen.

Plads til leg, læring og venskaber

Den nye daginstitution skal være et hus for børn, bygget på børnenes præmisser med plads til leg, læring og venskaber. Det skal være et fleksibelt børnehus, hvor indretningen kan tilpasses efter, hvor mange og hvor gamle børn, der har behov for en plads. 

Egedal Kommune har gennem årene arbejdet med at implementere energieffektivitet og CO2-reduktioner i både planlægning og udførelse. Den nye institution i Smørum Vest skal opføres med lavt energiforbrug og efterleve Bygningsklasse 2020. 

Institutionen udbydes i henhold til tilbudsloven som totalentreprise med forudgående prækvalifikation. Udbudsmaterialet til byggeprojektet bliver offentliggjort i juni 2018.