Skip to content back to nav
 
 

Årets Ungdomskommune

Årets Ungdomskommune 2016

Egedal Kommune blev i 2016 kåret som Årets Ungdomskommune af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Det var et enigt dommerpanel, der pegede på Egedal som Årets Ungdomskommune 2016. De begrundede valget med blandt andet arbejdet omkring udviklingen af kommunens ungestrategi fra start til slut.

"Egedal Kommune har i samarbejde med kommunens unge skabt en ambitiøs ungestrategi med 30 konkrete initiativer, som i de kommende år skal realiseres sammen med de unge", skrev DUF i deres pressemeddelelse, og de forsatte:

"Vi er generelt meget imponerede over det store arbejde, der bliver gjort i Egedal for at inddrage ALLE unge i udviklingen af kommunen. Og at der allerede ligger klare og konkrete planer for det videre arbejde med kommunens nye ungestrategi viser også, at det ikke blot er forkromede strategier og politikker på papiret, siger Kasper Sand Kjær, der er formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd og en del af Ungdomskommuneprisens dommerkomité."

Om prisen

Ungdomskommuneprisen blev indstiftet af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd i 2006 som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. Vinderen samt 2. og 3. pladsen kåres af et dommerpanel nedsat af DUF. 

 

Læs også ...