Skip to content back to nav
 
 

Kommunearkiv

Det nye Stenløse Kulturhus

Egedal Kommunearkiv bevarer arkivalier fra Egedal Kommune

Egedal Kommunearkiv er oprettet som et offentligt arkiv i henhold til arkivlovens §7 (lov nr. 1050 af 17. december 2002).

Formål
Kommunearkivets opgave er at bevare arkivalier fra Egedal Kommune af væsentlig administrativ, retlig eller historisk betydning, samt at stille arkivalierne til rådighed for myndigheder, offentlighed, og forskningsformål.
Kommunearkivet skal endvidere bidrage til forskning, dokumentation og formidling af Egedals historie og arkivforhold. Arkivets arbejdsområde er Egedal Kommune.

Organisation
Kommunearkivet er organisatorisk en del af Egedal Arkiver og Museum. Kommunearkivet udgør en selvstændig enhed i forhold til de myndigheder, der har overført data til arkivet.
Der er nedsat en arkivgruppe, der koordinerer arkivarbejdet.
Egedal Kommunearkiv samarbejder med de lokalhistoriske arkiver i Egedals Arkiver og Museum.

Benyttelse og tilgængelighed
Egedal Kommunearkiv skal stille arkivets arkivalier til rådighed for den kommunale administration til tjenstligt brug, ved udlån eller på anden måde.
Arkivalier, der er afleveret til Kommunearkivet, er offentligt tilgængelige efter regler, der er fastsat i arkivlovgivningen og af Egedal Kommune.
Arkiverede personoplysninger stilles kun til rådighed med henblik på udtrykkeligt angivne og saglige formål, herunder historiske, statistiske eller andre videnskabelige formål.
I forbindelse med ansøgning om adgang til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier skal ansøgeren oplyse formålet med den benyttelse af de oplysninger, der søges adgang til.