Skip to content back to nav
 
 

Foreningspris og Ungepris

Taekwondo

Din forening kan indstille en leder, som fortjener at blive hædret for sin særlige frivillige indsats.

Egedal Kommune sætter stor pris på den betydelige frivillige indsats, som foreningslivet i Egedal yder, og giver derfor foreningerne mulighed for at indstille en særligt aktiv frivillig eller forening til hædring.

Prismodtagerne skal enten have bopæl i kommunen eller være repræsenteret i en forening med hjemsted i Egedal Kommune.

Priserne uddeles ved et festligt arrangement på Egedal Rådhus den 12. november 2018. 

Indstillingerne skal være skriftlige og med en klar motivering. 

Indstillingsskemaerne sendes til Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, Kultur og Fritid. Eller på mail: kulturogfritid@egekom.dk senest den 20. oktober 2018.

Alle indstillinger der er indsendt rettidigt forelægges Kultur og Erhvervsudvalget.

Årets Foreningspris 2018

(tidligere Lederpris)

Egedal Kommunes foreningspris tildeles personer, som i en årrække har ydet en særlig frivillig og ulønnet indsats i en godkendt folkeoplysende forening. Godkendte folkeoplysende foreninger er idrætsforeninger, kulturelle foreninger, spejdergrupper eller lignende foreninger.

Foreningsprisen kan ligeledes tildeles en forening, som i en årrække har ydet en særlig folkeoplysende indsats.

Det kan være en person eller en forening:

  • Der gør noget helt særligt for sine medlemmer
  • Der rummer forskelligheden
  • Der medvirker til at udvikle lokalsamfundet
  • Der skaber store øjeblikke - selv de mindste steder

Årets Ungepris 2018

(Tidligere Ungdomslederpris)

Fastholdelse af unge rollemodeller i foreningerne er en vigtig forudsætning for at skabe foreninger i udvikling. For hvem er bedre til at sikre fremtiden end dem, der er fremtiden?

Ungeprisen gives til unge frivillige, der har været særligt engagerede i foreningslivet, som rollemodeller for andre unge. Med prisen ønsker vi, at der skabes opmærksomhed blandt de unge, om det positive, i at virke som leder eller instruktør.

Det kan være en person:

  • Der er iderig og nytænkende
  • Der har en positiv indstilling, som smitter af på andre i det daglige arbejde
  • Der har gjort et ekstra stykke foreningsarbejde i årets løb
  • Der er under 25 år

Indstillingsberettigede til priserne er alle foreninger og borgere i Egedal Kommune. Frist for indstillingen er 20. oktober 2018.

Hvis I tidligere har indstillet kandidater, som ikke modtog prisen så send ind igen. At de ikke fik prisen, er kun et udtryk for, at der hvert år er flere værdige modtagere, som Kultur- og Erhvervsud- valget kan vælge imellem, men der er kun én der kan få prisen.