Skip to content back to nav
 

Ud i det grønne

landskab

Egedal Kommune er rig på naturoplevelser. Landskabet i kommunen er præget af de forskellige istider, der har være inde over området gennem tiden. Gå en tur eller tag cyklen ud og oplev naturen og landskabet i din kommune.

Egedal Kommune er formet af de såkaldte istidsaflejringer med karakteristiske tunneldale, morænebakker og brede ådale.

Mod nord dominerer de store skove og Farum Naturpark omkring tunneldalen med Mølleåen, Buresø og Bastrup Sø.

Mod syd er det åer, småsøer, og moseområder, der især præger landskabet. De åbne landskaber og deres rekreative værdi er afgørende for Egedal Kommune som et sted, hvor det er muligt at bo, leve og drive virksomhed i tæt kontakt med naturen.

Tag på en tur - enten på cykel eller på gåben - og oplev naturen i din kommune.

Vil du vide mere om seværdighederne på ruterne kan det varmt anbefales at læse bogen: Oplev Egedal, -en kulturhistorisk guide. Bogen er udgivet af Egedal Arkiver og Museum og kan erhverves på bibliotekerne og lokalarkiverne.


God fornøjelse.