Skip to content back to nav
 
 

Flygtningenetværket

Netværk

Egedal Flygtninge-netværk støtter lokale flygtninges møde med det Danmark, der skal blive deres nye hjem.

Egedal Flygtningenetværk yder konkret og praktisk naboskab til de flygtninge, der er kommet til kommunen.

Netværket har ca. 180 medlemmer i hele kommunen.

Nogle har meldt sig som kontaktpersoner for en flygtning eller for en familie. Andre er med til at arrangere enkelte aktiviteter. Alle ønsker at bidrage til et godt naboskab i lokalområdet.

Det er frivillige, der byder ind med den tid, de har, til at indføre nye naboer i dansk hverdag og kultur.

Vær med til at styrke naboskabet. Hvis du er interesseret i at deltage i netværkets arbejde, skal du henvende dig til:

Formand Birgitte Knak-Nielsen.
E-mail: birgitte@knak-nielsen.dk

Vil du vide mere om foreningens arbejde, eller vil du gerne være med til at hjælpe kommunens flygtninge med at komme godt i gang kan du læse mere på hjemmesiden Egedal flygtningenetværk eller skrive en mail til Egedal Flygtningenetværk: kontakt@egedal-flygtningenet.dk

Donationer til flygtninge

I Kulturhuset i Stenløse er der et tøjrum til flygtninge. Dette blev etableret, da de første flygtninge begyndte at komme i 2015. Tøjrummet er med til at skabe rammer for, at nytilkomne flygtninge i Egedal kan komme og få gratis godt tøj til børn og voksne, så de lettere kan komme videre i deres integrations proces. Hvis man kommer ind fra Egedal Center siden, går man til venstre helt ned for enden af gangen, her er tøjrummet til venstre, på døren er opslået åbningstider. Åbningstiderne er også slået op på Facebook i grupperne:

"Egedal Flygtningenetværk" og "Flygtningevenner i Egedal"

Der kan afleveres tøj / fodtøj i åbningstiden, eller der kan laves aftaler om aflevering / hentning på et andet tidspunkt, hvis åbningstiden passer dårligt ved at skrive under opslagene på Facebook.

Men husk når du pakker tøj til flygtninge: Vi reparerer ikke tøjet eller vasker det, så tøj der mangler lynlåse, er hullet, plettet, falmet, fodtøj der er nedslidt mm kan vi ikke bruge.

Har du lyst til at give en hånd med så er du velkommen i gruppen" Egedal tøj til flygtninge" som er en gruppe for os, der er praktiske hjælpere og jer der formidler videre til flygtningene.

Vi der kommer som frivillige i tøjrummet ønsker at møde brugere og givere med:

  • Respekt, vi lytter, vejleder og bruger hinandens viden og erfaring.
  • Tillid, at vi stoler på hinanden.
  • Retfærdighed, at det hele går ordentligt til.
  • Samarbejde, at der er klarhed om opgaven, at formidle godt tøj videre til flygtninge og vi kan arbejde sammen om det.

I Tøjkælderen på Søagerskolen i Smørum (kælderen ved hovedindgangen) kan man også aflevere tøj, sko og legetøj til donation. Kontakt venligst: LONE BRÜSCH, MOBIL: 20123379 eller HANNA HARRIES, MOBIL: 26296977

Har du større effekter såsom TV, Sofaer, Spiseborde og andre møbler som du gerne vil give væk som personlig gave, opfordres du til at etablere direkte kontakt via facebookgruppen Gives/søges til flygtninge - Egedal.

Der henvises i øvrigt til Genbrugsgruppen i Ølstykke. Genbrugsgruppen påtager sig at modtage, sortere og udstille effekterne.

Genbrugsgruppen i Ølstykke
Langdyssevej 4
3650 Ølstykke