Skip to content back to nav
 
 

Nødkald

Ambulance.jpg

Du kan ansøge Egedal Kommune om at få sat et nødkaldsanlæg op i dit hjem. Via nødkaldet kan du få direkte kontakt til kommunens hjemmepleje hele døgnet.

Et nødkald er et kaldesystem, som betjenes af Egedal Kommunes hjemmepleje og som muliggør at du i en nødsituation eller ved fald altid kan tilkalde hjælp.

Nødkaldet består af en sender og en boks, der skal kobles til et analogt telefonstik. Systemet er ikke foreneligt med IP-telefoni eller trådløse telefoner.

Hvis du har elektroniske installationer koblet til telefonstikket, kan det blive nødvendigt at etablere et ekstra analogt stik.

Har du i forbindelse med opsætning af et nødkald, behov for at få installeret et analogt telefonstik, skal du selv betale for installationen.

I forbindelse med etableringen af et nødkald, er det nødvendigt at opsætte en nøgleboks, så personalet i en nødsituation har mulighed for at få adgang til din bolig.

Et nødkald virker kun indenfor i egen bolig.

Ansøgning om hjælp

Hvis du ønsker at ansøge om hjælp til nødkald skal du kontakte Den Tværfaglige Myndighed, der behandler alle ansøgninger om hjælp i hjemmet.