Skip to content back to nav
 
 

Tilskud til tandbehandling og briller

Billede af briller

Ansøg om udvidet helbredstillæg til tandbehandling eller briller.

Du skal ansøge digitalt, om udvidet helbredstillæg til tandbehandling og briller, hvis du ligger under formuegrænsen på kr. 84.600 (01.01.2017 takst) og har helbredstillæg, via nedenstående link.

Ansøg om udvidet helbredstillæg

Ansøg om udvidet helbredstillæg (anvendes af pårørende eller nærtstående)

Egedal Kommunes prisaftale på tandbehandling og briller

Der er indgået prisaftale med tandteknikerne i Egedal Kommune samt i omkring liggende kommuner. Der er ligeledes indgået prisaftale med Synoptik.

Udvidet helbredstillæg ydes i henhold til ovenstående prisaftaler og i forhold til den enkelte borgers tillægsprocent, i fald det skønnes at behandlingen er nødvendig.

Der skal altid indsendes prisoverslag fra tandbehandler eller optiker med ansøgningen. Bevilling på tilskud skal foreligge før behandling påbegyndes.

Det er obligatorisk at benytte digital selvbetjening, når du skal søge om almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg eller personligt tillæg. Disse tillæg kan søges af folkepensionister og førtidspensionister fra ordningen før 2003. 
Hvis du ikke kan benytte digital selvbetjening kan du få hjælp af en pårørende eller kontakte Egedal Kommune.