
Klub HUSKER DU? er en klub for demensramte, pårørende og ægtefæller. Klubben holder til i Damgårdsparken 7.
Klubben er åben for alle demensramte og pårørende og fungerer som et værested, hvor man i mindre grupper kan dyrke forskellige interesser.
Adressen er Damgårdsparken 7, 3660 Stenløse.
Alle aktiviteter arrangeres af Alzheimerforeningen i Egedal i samarbejde med en række frivillige. Aktiviteterne er åbne for alle, og det kræver således ikke medlemskab at deltage.
Motionsklub
Fysisk træning styrker de intellektuelle evner og øger
livskvaliteten hos mennesker med demens. - Derfor har vi fået
tilknyttet to trænere, sådan at vi nu har en motionsklub for
demensramte og deres pårørende.
Motionsklubben vil fungerer som en forlængelse af kommunens tilbud
"Husk og Træn", men er naturligvis åben for alle demensramte.
Modsat "Husk og Træn" kan man i klubben træne sammen med sin
ægtefælle eller pårørende.
Motionsklubben træner hver onsdag kl. 15-16 i træningslokalet i
Damgårdsparken 9.
Du skal tilmelde dig for at deltage. Ring til Flemming Ignjatovic på tlf. 2024 0889 eller Annette Reinhardt på tlf. 7459 7437.
Madklub
Madklubben holder sommerferie! Vi starter op igen den 23. august
I madklubben kan op til 4 par deltage på onsdage i ulige uger kl. 15-18.
Vi laver maden i fællesskab og spiser den sammen ved et nydeligt
dækket bord.
Det kan være alt fra "mormormad" til livretter man ikke har fået i
lang tid. Vi bager også både småkager, boller og kringler.
Velbekomme!
Det er gratis at deltage, dog skal man selv betale for ingredienserne.
Du skal tilmelde dig for at deltage. Ring til Flemming Ignjatovic, tlf. 2024 0889 eller safirvej@webspeed.dk
Spiseklub
Spiseklubben holder sommerferie! Vi starter op igen den 6. september.
I Spiseklubben kan op til 10 personer deltage på onsdage i lige
uger kl. 17-20.
Vi køber maden ude og serverer en varm ret og en lille dessert.
Hertil 1 glas rødvin og bagefter kaffe og småkager.
Prisen vil ligge på omkring 70 kr. pr. person og skal betales
forud, fx. ved indsættelse på vores bankkonto: 1345-8980 781
691.
Tilmeld dig fra gang til gang senest torsdag i ugen forinden til
Flemming Ignjatovic, tlf. 2024 0889 eller safirvej@webspeed.dk
Flextrafik
Husk at Flextrafik kører lige til døren og koster det samme som
en busbillet.
Flextrafik bestilles på tlf. 70 26 27 27 og giver 10% i
rabat, hvis man bestiller via moviatrafik.dk.