Skip to content back to nav
 
 

Mad og måltider

Mad og måltider

Sunde vaner omkring mad og måltider kan give dig mere energi i hverdagen og en bedre livskvalitet.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en forebyggelsespakke om mad og måltider, som du kan læse mere om på denne side.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en række forebyggelsespakker som skal understøtte kommunernes arbejde med sundhed og forebyggelse. Forebyggelsespakkerne har fokus på forskellige temaer - et af dem er mad og måltider.

Mad og måltider fylder en stor del i vores liv. Kosten giver ikke alene vores krop næring, men kan også samle os i en travl hverdag, når vi laver mad sammen eller deler et måltid.

Men selvom mad både er sundhedsfremmende og sygdomsbeskyttende, bliver mange af os syge som følge af det, vi putter i munden.

De næringsstoffer som findes i maden kan være med til at forebygge sygdomme, og styrke din sundhed. Derudover er sunde madvaner væsentligt for din tandsundhed. Regelmæssige måltider kan desuden være med til at sikre, at man spiser sundt og styrer uden om f.eks. usunde snacks mellem måltiderne.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker her.

Se hele forebyggelsespakken om mad og måltider her.

Mad og måltider i Egedal Kommune

Af den nyeste sundhedsprofil fra Region Hovedstaden fremgår det at 10 % af borgerne i Egedal Kommune har meget usunde madvaner, hvorimod 25 % har sunde madvaner. 88 % af borgerne i Egedal Kommune lever ikke op til anbefalingen om 600 g frugt og grønt om dagen og 71 % spiser under 350 g fisk om ugen. 19 % spiser fastfood mindst én gang om ugen og 14 % drikker sodavand mindst tre gange om ugen. 19 % spiser slik/kager mindst fem gange om ugen. 50 % af de borgere i Egedal der har meget usunde vaner ønsker at spise sundere.

I Egedal fokuserede vi på smag og måltider i maj måned

Der blev bl.a. udarbejdet opskrifter på nemme morgenmåltider og mellemmåltider, som du kan finde længere nede på siden, og som blev delt ud rundt omkring i kommunen. Derudover blev der afholdt en række events i forbindelse med smag og måltider.

Husk at skylle salat og krydderurter

Grøntsager, salat og krydderurter er sunde fødevarer, som bør være en del af en sund og varieret kost. Men flere og flere oplever at blive syge af særligt udenlandsk grønt. Derfor er det vigtigt at skylle de grønne sager grundigt inden brug.

Anders Morgenthaler har udarbejdet en kort tegnefilm, der skal minde om vigtigheden ved at skylle grøntsagerne. Se tegnefilmen og læs mere om, hvordan du skal vaske krydderurter og salat her.

Sunde opskrifter

I forbindelse med Sund Egedal har vi udarbejdet nogle pjecer med sunde opskrifter. Pjecerne er blevet uddelt forskellige steder i kommunen, men du kan også finde dem her:

Sunde opskrifter på morgengrød.

Sunde opskrifter til madpakken.

Opskrifter på langtidsstegning.

Opskrifter på sunde snacks.

Opskrifter på smoothies, pizzasnegle og madbrød.

Læs desuden om de fem grundsmage her.