Skip to content back to nav
 
 

Alkohol

Foto: Alkohol & Samfund

Gratis og anonym rådgivning og behandling, til dig der ønsker at ændre alkoholvaner.

"At drikke for meget er kun tabu, indtil man gør noget ved det. 
 Tag det første skridt, og kontakt Egedal Rusmiddelteam "

 

Prøv testen herunder og få en idé om du har brug for hjælp.

Hope.dk's alkoholtest 

Hvordan kommer du i gang?

Du kan til enhver tid ringe eller maile til os og få en tid til en anonym, uforpligtende og gratis råd- og vejledningssamtale.

Her kan du fortælle, hvad du ønsker hjælp til og få oplysninger om vores tilbud. Sammen kan vi finde ud af, om du har brug for et forløb af kortere eller længere varighed.

Det kan være en rigtig god idé, at have en partner, et familiemedlem eller en anden støtte med til første samtale. Vores erfaring er, at fire ører lytter bedre end to.

Vi starter med, at vi sammen med dig udarbejder en plan efter et kortlægningsinterview og en samtale med vores lægekonsulent. Denne proces skal igangsættes indenfor behandlingsgarantien på 14 dage.

Tilbud i Rusmiddelteamet 

  • Afklarende motiverende samtaleforløb
  • Individuelle behandlingssamtaler
  • Gruppeforløb
  • Efterbehandlingsforløb
  • Par- eller familiesamtaler
  • Mindfulness
  • NADA øre-akupunktur

Har du brug for mere?

For nogle få er det nødvendigt med et mere intensivt behandlingsforløb, f.eks. dag- eller døgnbehandling. I det tilfælde udarbejder vi sammen med dig en ansøgning til visitationsudvalget i kommunen.

Ifølge sundhedsloven har du ret til at vælge ambulant behandling andre steder, både inden- og udenfor egen kommune uden at det koster dig noget.