Skip to content back to nav
 
 

Vederlagsfri fysioterapi

Genoptræning

Har du et svært fysisk handicap eller funktions-nedsættelse som følge af en fremadskridende sygdom, kan du have ret til vederlagsfri fysioterapi.

Formålet med vederlagsfri fysioterapi er at forbedre og vedligeholde funktioner samt forhale funktionsnedsættelser.

Det er i Egedal Kommune muligt at modtage vederlagsfri fysioterapi enten hos de privatpraktiserende fysioterapeuter eller ved den kommunale genoptræning.

I kommunalt regi tilbydes fysioterapi som træning, der langt overvejende foregår på hold. I kommunalt regi tilbyder vi ikke fysioterapi i borgers eget hjem, ligesom der ikke tilbydes vederlagsfri fysioterapi til børn.

Lægehenvisning er nødvendig

For at komme i betragtning til vederlagsfri fysioterapi, skal du have en lægehenvisning. Vi anbefaler, at du først ser på diagnoselisten i Sundhedsstyrelsens vejledning, om du kan være omfattet af ordningen.

Derudover skal du være opmærksom på, at der i kriterierne for henvisning også skeles til graden af handicap samt varigheden af tilstanden (se en oversigt i Sundhedsstyrelsens vejledning, bilag 3, side 22).

Ønsker du at træne i Egedal Sundhedscenter, skal du kontakte Den Tværfaglige Myndighed.