Skip to content back to nav
 
 

Sygesikring og lægevalg

Læge2.jpg

Sygesikringen giver alle Egedal Kommunes borgere ret til gratis behandling hos læger og tilskud til medicin mv. Du skal søge om at skifte læge digitalt.

Den offentlige sygesikring giver alle borgere med bopæl i Danmark ret til gratis behandling hos egen læge og speciallæger. Du kan frit vælge en læge, der har åben for tilgang, og hvor afstanden er under 15 km. fra din bopæl. 

Sygesikringen giver også tilskud til medicin, tandlægehjælp, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp.

Du kan vælge mellem to sygesikringsgrupper:

  • gruppe 1 - tilmeldt en bestemt læge
  • gruppe 2 - ikke tilmeldt en bestemt læge

Du kan frit vælge en læge, der har åben for tilgang, hvis:

  • lægen ligger under 15 km. fra din bopæl. I København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør er grænsen 5 km. 
  • Ønsker du en læge længere væk fra din bopæl, hvor lægen har åben for tilgang, skal du acceptere ikke at kunne få hjemmebesøg.

Læger med lukket for tilgang: 

  • Du kan beholde din læge, der har lukket for tilgang, hvis lægen ligger under 15 km fra din bopæl.
  • Du skal vælge læge i forbindelse med, at du fylder 15 år,og du ønsker at skifte til den læge, som den ene af dine forældre er tilmeldt
  • Din ægtefælle, samlever eller andre familiemedlemmer på samme adresse er tilmeldt lægen
  • Du overgår fra gruppe 2 eller hvilende sygesikringsstatus og har hidtil brugt pågældende læge
  • Du er flyttet tilbage efter en midlertidig fraflytning (højskoleophold, værnepligt m.v.)
  • Du flytter, og der findes ikke 2 praksis med åbent for tilmelding inden for en afstand af 15 km
  • Hvis du er beboer på et plejehjem, og dit plejehjem har en fast tilknyttet læge, har du mulighed for at vælge denne læge.

Det er gratis at skifte læge hvis:

  • din nuværende læge lukker sin praksis
  • du skifter læge i forbindelse med en flytning 

Lægeskift skal ske digitalt med din NemID.

Refusion af tandlægeregniner fra udlandet:

Hvis du har været til tandlægen i udlandet, skal du sende den betalte tandlægeregning til:

Region Hovedstaden
Koncern Praksis
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

Søg om at skifte læge.