Skip to content back to nav
 
 

Flextur

Flextur - et alternativ til busser og tog

Flextur er et supplement til busser og S-tog, som kan køre dig til og fra en hvilken som helst adresse i de kommuner der har Flextur.

Flextur minder om taxakørsel, da du bliver hentet og kørt til den adresse du ønsker af en taxa. Det er fleksibelt supplement til de almindelige busser og S-tog, som kan køre dig til og fra en hvilken som helst adresse i en af de kommuner der har flextur, mellem 06:00 - 23:00. 

Prisen for Flextur er billigere end taxa, fordi kommunen støtter kørslen, og fordi du kan komme ud for at skulle dele kørslen med andre. Derudover kan du komme ud for, at du ikke bliver kørt den korteste vej til din destination. Du betaler dog altid kun for den korteste vej.

Pris

Prisen for at køre inden for Egedal Kommune er 24 kroner for de første 10 kilometer. (Ny pris fra 2. januar, pris: 36 kr).

Hvis du kører til eller fra en anden kommune end Egedal, koster det 36 kr. for de første 10 km.

I begge tilfælde koster det 6 kroner per kilometer udover de første 10 km. Der er 50 % rabat for børn under 16 år, og de kan rejse alene.

Bestilling af en Flextur

Du bestiller din Flextur med MOVIAs gratis Flextur-app, på Movias hjemmeside eller ved at ringe 70 26 27 27.


For at du kan bestille på MOVIAs hjemmeside, skal du oprette dig som kunde. Du skal bruge Nem Id og dankortoplysninger. Du behøver kun at oplyse dankortoplysningerne første gang, du bestiller, så husker systemet dig til næste gang, du logger dig ind.

Du får 10 % rabat på din tur, når du bestiller på internettet eller via Flextur-appen samtidig med, at du slipper for at betale i bilen. Hvis du ringer kan du bestille uden at oprette dig, men så skal du betale i bilen, og får ikke 10 % i rabat på din tur.

Du kan også lave en fast afhentning, f.eks. hver onsdag kl. 14.00, men du skal være klar over, at du kan komme til at køre sammen med andre, og at det ikke nødvendigvis er den mest direkte rute du kommer til at køre, dog kommer du frem til den tid du ønsker. Det er også muligt at bestille en liftvogn, men du skal selv kunne komme ind og ud af bilen.

Du skal huske at du seneste skal betale 2 timer før du vil afhentes og tidligst 14 dage før. Hvis du vil bestille tidligere skal du ringe til MOVIA.

Hvor kan jeg køre med flextur

Det er ikke alle kommuner på Sjælland der er med i ordningen, men det er tæt på. Læs mere om hvilke kommuner der er med i ordningen.