content1

 

 

 

    Arbejde
    Borger og samfund 
    By og bolig
    Børn og unge
    Handicap
    Kultur og fritid
    Miljø og energi
    Plan og erhverv
    Skat og pension
    Skole og SFO
    Sundhed
    Ældre
    Logo
    content2
    Bolig til salg
    Bolig
    Boligstøtte
    Flytning
    Byggeri
    Redningsberedskab
    Grunde til salg
    Planlægning
    Hæk og hegn
    Hegnssyn
    Grundejer- og andelsboligforeninger
    Du er her:  By og Bolig / Hegnssyn

    Hegnsyn

    Naboer afgør selv, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud. Der kan dog i lokalplaner, deklarationer eller lignende være fastsat regler for hegnets udformning og udseende.

    Et hegn kan have udformning som plankeværk, raftehegn, trådhegn, mur, hæk eller lignende.

    Hegn administreres efter bestemmelserne i hegnsloven. I hegnslovens forstand skelnes mellem fælleshegn og egne hegn.

    • Ved fælleshegn forstås et hegn der rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme 
    • Ved eget hegn forstås et hegn, der står helt på egen grund langs ejendomsskel
      - dog ikke længere væk fra skellinien end 1,75 meter
    • Eller hegn mod offentlig vej

    Træer opfattes som hovedregel ikke som et hegn. Der kan dog være tilfælde, hvor en række træer tilsammen danner et hegn. Hegnsynet vurderer, om træerne har funktion af et hegn.

    Kan du ikke blive enig med din nabo om hegn i eller i umiddelbar nærhed af skel, kan du anmode det lokale hegnssyn om at få foretaget en hegnsynsforretning.

    Hegnsynet tager ikke stilling til ejendomsgrænser. Er der uenighed om skel, må ejerne selv kontakte en privat praktiserende landinspektør.

    Hegnsynsforretning

    Før du anmoder om afholdelse af hegnsynsforretning, bør du først forsøge at løse problemet med din nabo - uden indblanding fra hegnsynet. Kan du stadig ikke blive enig med din nabo, kan du nu anmode hegnsynet om at afholde en hegnsynsforretning.

    Anmodningen om et hegnsyn findes i pdf her. Du kan udfylde den elektronisk men du skal printe den og fremsende den til nedenstående adresse.
    Se vejledning i pdf her.

    Anmodningen skal ske skriftligt til hegnssynets sekretariat på følgende adresse:

    Egedal Kommune,
    Bygge- og Plancentret
    Rådhustorvet 2,
    3660 Stenløse

    I den skriftlige anmodning om hegnsyn skal der anføres følgende:

    • Navn, adresse og matrikelnummer
    • Kort beskrivelse af problemet
    • Påstand (det resultat, som klager ønsker at opnå)
    • Navn, adresse og eventuelt matrikelnummer på modparten (naboen)

    Anmodningen kan også rekvireres hos hegnsynets sekretariat. Det er vigtigt, at du selv fremkommer med alle relevante oplysninger til sagen, idet hegnsynet kun må tage stilling til de fremførte påstande.

    Når hegnsynet har modtaget de nødvendige oplysninger, vil begge naboer blive indkaldt til et besigtigelses- og forhandlingsmøde - en hegnsynsforretning.

    Hegnssynsformand

    Hegnsynsformand for valgperioden 1. januar 2010 - 31. december 2013 er Jørgen Olsen, mobil 4030 1964.

    Oplysninger i øvrigt kan fås af hegnsynets sekretær Jens Engelking, tlf. 7259 7213.

    Hegnsloven

    Hegn er omfattet af bestemmelserne i hegnsloven - lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar2007. Du kan se hele lovteksten her.

    Hegnsloven omhandler nabohegn – dvs. hegn mellem ejendomme, der har fælles skel, og hegn mod veje.

    Hegnslovens almindelige regler anvendes kun, hvor grundejerne ikke kan blive enige og beder hegnsynet om at træffe afgørelse.

    Læs mere her:

    Klagemulighed

    Hegnsynets kendelse kan efter hegnslovens § 43 stk. 2, af hver af sagens parter indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.



    Kontakt
    Bygge- og Plancenter
    plancenter@egekom.dk
    Vis mere
        Borgerservice:  Stenløse Rådhus  •  Rådhustorvet 2  •  3660 Stenløse  •  7259 6000
      Brug af cookies  |  Sitemap  |  Kontakt  |  Åbningstider  
      Se vores nye hjemmeside på www.egedalkommune.dk