Sløjfning af vandindvindingsanlæg
Når et vandindvindingsanlæg bliver overflødig, for eksempel ved en ejendoms tilslutning til vandforsyning fra et vandværk, skal anlægget sløjfes efter gældende regler. Ejeren skal selv betale for sløjfningen, og sløjfningen skal anmeldes til kommunen.
Sløjfningen skal foretages af et godkendt firma med A-bevis. På GEUS hjemmeside findes en liste over godkendte firmaer. I søgefeltet skrives ”A-bevis”, og listen kommer frem.
Sløjfningen anmeldes til kommunen ved at indsendelse af et sløjfningsskema til kommunen. Bemærk sløjfningsskemaet skal indsendes til kommunen senest 2 uger før boringen skal sløjfes. Skemaet kan hentes i højre kolonne af denne side, og indsendes til Miljøcenteret i Egedal Kommune via e-mail miljocenter@egekom.dk.
Reglerne for sløjfning er beskrevet i bek. 1000 af 26/07/2007 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.
Ved sløjfning af en brønd eller en boring skal der altid rettes henvendelse til kommunens Miljøcenter på telefon 7259 6000. Det skal ske for at sikre, at sløjfningen registreres i BBR.
Ved sløjfning af brønde og boringer skelnes der mellem 2 situationer:
- Sløjfning af gamle ubenyttede brønde og boringer
- Sløjfning af eksisterende brønde og boringer ved tilslutning til vandværk
Efter d. 21. november 2007 er der krav om sløjfning af en ejendoms vandindvindingsanlæg, når ejendommen tilsluttes et vandværk.
Hvis der findes en gammel ubenyttet brønd eller boring på en ejendom, er der mulighed for at få sløjfningen betalt af Grundvandspuljen for Egedal Kommune.
Læs mere om sløjfning af brønde og boringer her.