Arbejde
Borger og samfund 
By og bolig
Børn og unge
Handicap
Kultur og fritid
Miljø og energi
Plan og erhverv
Skat og pension
Skole og SFO
Sundhed
Ældre
Logo
Vederlag
Forretningsorden
Styrelsesvedtægt
Spørgetidsregler
Mødeplan
Dagsordener og referater
Udvalg
Medlemmer
Du er her:  Kommunalbestyrelsen / Spørgetidsregler
  

Regler for spørgetid ved Kommunalbestyrelsens ordinære møder.

Ved hvert ordinært offentligt møde i Kommunalbestyrelsen er der spørgetid på højst en halv time.

Formålet med spørgetiden er at give mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse og i øvrigt vedrøre kommunale forhold.

Spørgetiden indledes kl. 18, umiddelbart før det åbne møde. Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de senest indkomne spørgsmål til næste spørgetid. Spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares, kan henvises til besvarelse på næste kommunalbestyrelsesmøde.

I år med kommunalvalg bortfalder spørgetiden i månederne september og oktober samt i november, såfremt kommunalbestyrelsesmødet afholdes før kommunalvalget.

Borgmestersekretariatet står til rådighed for borgere, der ønsker hjælp til formulering af spørgsmål.

Spørgsmålene skal være korte og skal normalt kunne fremsættes på et minut og besvares kort. Herudover kan der gives tid til en kort replik og svar.

Der kan senest 8 dage forud for mødet i Kommunalbestyrelsen stilles skriftlige spørgsmål til besvarelse i spørgetiden. Det er en forudsætning for besvarelse af skriftlige spørgsmål, at spørgeren er til stede.

De tilhørere, der ønsker at stille spørgsmål, rejser sig, opgiver deres navn og kan derefter stille sit spørgsmål. De medlemmer, der svarer, rejser sig ligeledes fra deres plads.

Spørgsmål kan videresendes til skriftlig besvarelse i administrationen.

Det er borgmesteren, som afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan tillade, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen fremsætter en kort kommentar til et stillet spørgsmål.

Kommunalbestyrelsen kan ikke svare på spørgsmål, som vedrører de sager, der er optaget på dagsordenen, før de er afgjort af Kommunalbestyrelsen.

I spørgetiden kan der dog anmodes om at stille spørgsmål til en sag, som er optaget på Kommunalbestyrelsens dagsorden, men endnu ikke behandlet. I disse tilfælde bliver spørgetiden genoptaget efter det åbne møde.

Spørgsmål, der indeholder personlige angreb, ønske om personlige oplysninger og/eller forudsætter røbelse af privatlivet tilhørende forhold eller andre forhold og/eller anliggender, som ikke kan offentliggøres, afvises af borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne.

Borgmesteren kan tillige afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignede form tidligere end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden ledes af borgmesteren, som også afgør tvivlsspørgsmål vedrørende spørgetidsreglerne. Er et medlem utilfreds med afgørelsen, kan medlemmet efter mødet forlange, at spørgsmålet tages op til afgørelse på næste møde i kommunalbestyrelsen, men må indtil da følge formandens fortolkning.

Reglerne for spørgetid er vedtaget af Kommunalbestyrelsen for Egedal kommune den 28. november 2007.

  Borgerservice:  Stenløse Rådhus  •  Rådhustorvet 2  •  3660 Stenløse  •  7259 6000
Brug af cookies  |  Sitemap  |  Kontakt  |  Åbningstider  
Se vores nye hjemmeside på www.egedalkommune.dk