Vederlagsfri fysioterapi
Vederlagsfri fysioterapi er et gratis tilbud til børn og voksne, som har en funktionsnedsættelse og som opfylder en række fastsatte kriterier.
For at komme i betragtning til vederlagsfri fysioterapi skal du enten have et svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv (fremadskridende) sygdom.
I begge tilfælde gælder, at din tilstand skal være varig og at du skal have en af de sygdomme eller handicaps, der er nævnt på diagnoselisten i ”Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, Sundhedsstyrelsen 2008”.
Formål
Formålet med vederlagsfri fysioterapi er, at give adgang for børn og voksne til fysioterapi for at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.
Det er blevet muligt, at vælge en kommunal fysioterapeut eller en privat praktiserende fysioterapeut som leverandør af den vederlagsfri fysioterapi.
Lægehenvisning
Der kan kun gives vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning.
Egen læge faxer henvisning til Ældrecenterets visitator, der derved får kendskab til borgere, der har behov for vederlagsfri fysioterapi.
Kontaktoplysninger på visitation til vederlagsfri fysioterapi, findes i menuen til højre.
Vil du vide mere?
En kvalitetsstandard beskriver det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har fastlagt.
Formålet med kvalitetsstandarderne er at give enkel og klar information om de sundhedsydelser der gives i Ældrecenteret.
Her kan du læse kvalitetsstandarden for vederlagsfri fysioterapi.