Skip to content back to nav
 
 

Drik ikke vandet i Ledøje By

Vanddråbe

(Opdateres løbende..) Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at vand fra Ledøje Vandværk ikke drikkes. Der er fundet pesticidrester over grænseværdierne i vandet fra Ledøje Vandværk. Berørte borgere kontaktes af kommunen via SMS og e-boks.

Nyhed skrevet af Christina Adler Jensen|26-04-2019

Opdateret torsdag den 16. maj 

Situationen omkring forureningen på Ledøje Vandværk er fortsat uændret. 

Det har i denne uge (uge 18)  vist sig, at alle vandværkets tre boringer indeholder pesticidnedbrydningsproduktet Chlorthalonil Amidsulfonsyre i en koncentration der overskrider grænseværdien på 0,01 µg/l.

Tidligere havde Egedal Kommune kun dokumentation på at koncentrationen af stoffet var overskredet i to boringer. Det betyder, at vandforsyningen ikke kan genoprettes fra nogle af de eksisterende boringer. 

Styrelsen for Patientsikkerhed opretholder derfor deres hidtidige anbefalinger om at vandet ikke benyttes til mad og drikke. Anbefalingen gælder fortsat kun for Ledøje By, og IKKE for øvrige dele af Egedal Kommune. 
Ledøje Vandværk arbejder på højtryk for at sætte en alternativ forsyning i værk, men der er ikke nogle hurtige løsninger, så derfor er tidsperspektivet fortsat ukendt. Det er det forbrugerejede vandværks bestyrelse, der skal beslutte hvilken langsigtet løsning vandværket ønsker, samt gennemføre denne. 

GÆLDER KUN FOR LEDØJE BY: En ny analyse af vand fra Ledøje Vandværk har påvist pesticidet chlorthalonil-amidsulfonsyre over grænseværdien for drikkevand i to ud af tre af vandværkets boringer. Egedal Kommune har indhentet vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af fundet af pesticidrester. Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder borgere at drikke vandet fra Ledøje Vandværk, der leverer vand kun til Ledøje By.

Du frarådes at drikke vandet fra Ledøje Vandværk

Styrelsen for patientsikkerhed fraråder, at man drikker vandet fra Ledøje Vandværk. Ca. 290 ejendomme får vand fra Ledøje Vandværk. Vandet bør heller ikke bruges til madlavning. Dette er kun relevant for de borgere der modtager vand fra Ledøje Vandværk.

Vandet må fortsat gerne bruges til at tage bad i, til tøjvask, opvask, toiletskyl mv.

Hvordan får borgerne i Ledøje rent vand?

Ledøje Vandværk vil i samarbejde med Novafos og Egedal Kommune sørge for en nødforsyning af drikkevand til borgerne. Der kan hentes drikkevand fra en tank, som er placeret ved Freds Pladsen ved Ledøje Søndre Gade i løbet af fredag den 26.04.19 og fremadrettet.

Borgerne skal selv medbringe egnede og rene beholdere. Vær opmærksom på at hjælpe hinanden, hvis der er borgere, der har svært ved at transportere vandet. Egedal Kommunes Center for Sundhed og Omsorg er informeret i forhold til borgere, der modtager hjemmepleje.

Ingen grund til at søge læge

Har man allerede drukket vandet, skal man ikke foretage sig noget særligt.

Hvor længe varer det?

Egedal Kommune følger udviklingen tæt og vil løbende informere borgerne om udviklingen på egedalkommune.dk. Kommunen informerer forbrugerne, når det igen betragtes som sikkert at indtage vandet.

Miljøstyrelsen er på nuværende tidspunkt ved at undersøge, om chlorothalonil-amidsulfonsyre kan renses ud af vandet.

Er pesticidet fundet andre steder i kommunen?

Nej. Det er et pesticid, som hidtil har været ukendt, og der er indtil videre kun analyseret for stoffet på Ledøje, Nybølle og Ølstykke vandværker. Det er kun fundet i Ledøje.

Miljøstyrelsen har den 23. april 2019 meddelt, at det vil blive lovpligtigt for alle vandværker snarest. Miljøstyrelsen henstiller til at vandværkerne analyserer for stoffet hurtigst muligt.

 

Spørgsmål og svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Baggrund:

I forbindelse med en ekstraordinær kontrol af drikkevandet fra Ledøje Vandværk, er Egedal Kommune blevet opmærksom på, at to ud af tre af Ledøje Vandværks boringer indeholder pesticidnedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre i et niveau som overskrider kvalitetskravene for drikkevand. Egedal Kommune har rådført sig med Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer at vandet ikke bør drikkes eller benyttes til madlavning.

Miljøstyrelsen har udtaget vandprøver fra Ledøje Vandværk for at undersøge, om stoffet kan renses væk med et kulfilter. Resultaterne af Miljøstyrelsens undersøgelser afventes.

Ledøje Vandværk samarbejder med Egedal Kommune og Novafos om at forsyne Ledøje by med rent drikkevand. Vandet fra Ledøje Vandværk må gerne bruges til toiletskyl, bad, tøjvask mm., som ikke indebærer indtag af vandet.

Se nyheden fra Styrelsen fra Patientsikkerhed her

 

Kontakt: