Skip to content back to nav
 
 

Digital ansøgning om byggetilladelse

Billede af en arkitekt tegning

Før et byggeri påbegyndes, skal der ansøges om byggetilladelse hos kommunen. Du skal du ansøge om byggetilladelse digitalt.

Et byggeri må ikke påbegyndes, før du har ansøgt om og modtaget en byggetilladelse fra kommunen. Alle ansøgninger indsendes digitalt via den digitale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø. 

Fordelen ved at ansøge via Byg og Miljø er, at du bliver guidet trinvist gennem forløbet, så alle relevante oplysninger kommer med i ansøgningen. 

Ønsker du hjælp med, hvordan du ansøger digitalt, kan du ringe til Borgertorvet. Se nedenfor.

Formøde

Du kan sende en mail til Byggesag@egekom.dk, hvis du ønsker at aftale tid til et formøde med en byggesagsbehandler. Et formøde kan ofte være en stor hjælp for at afklare hvilke muligheder, du har for at bygge, og hvad vi skal bruge for at behandle din byggesag.

Ansøgninger i Byg og Miljø

I forbindelse med ansøgningen giver selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø dig et overblik over, hvad vi skal bruge for at behandle sagen.

Som ansøger guides du trin for trin igennem ansøgningsprocessen, indtil du med et enkelt klik kan sende ansøgningen til den rette myndighed. Målet er på sigt, at du kan følge med i, hvor langt behandlingen af sagen er kommet ved at logge ind på Byg og Miljø. Du vil modtage meddelelse via sms eller mail, hvis vi svarer dig gennem Byg og Miljø. Ofte sender vi en mail direkte til den mailadresse, du har oplyst i ansøgningen.

Aktiviteter og projekter

I den digitale løsning vil du få hjælp til at vælge den aktivitet, som passer med det arbejde, du ønsker at udføre. Du kan eks. ansøge om en ny erhvervsbygning, en tilbygning, maskinhus, carport, garage, udhus eller drivhus.

Et projekt er en samlet oversigt over de aktiviteter, som der ønskes udført. Når der er valgt en aktivitet, fordeler Byg og Miljø dem på sager, så du senere kan sende dem direkte til den myndighed, som skal behandle dem.

Under oprettelse af sagen kan du se hvilken dokumentation, som du skal fremsende. Dokumenterne kan vedhæftes som pdf og kan i nogen tilfælde udarbejdes direkte i Byg og Miljø. Her vil du også blive guidet.

VIDEO: se videoen "Hvad er Byg og Miljø?" på Vimeos hjemmeside

Overblik over alle informationer

Med selvbetjeningsløsningen får du et fuldt overblik over alle de informationer, som du skal bruge til dit byggeprojekt. Du kan til en start forsøge dig uden at logge ind med NemId. For at sende din ansøgning i selvbetjeningsløsningen, kræves det, at du benytter NemId.

Log på med NemID

For at kunne indsende en digital ansøgning skal du have NemId. Har du ikke NemID, kan du bestille på NemID.nu eller ved at møde op i Borgerservice eller på bibliotekerne.

Brug for hjælp undervejs? 

Hvis du har behov for hjælp undervejs i forløbet, og guiden i løsningen ikke kan bruges, kan du ringe til Borgertorvet, som kan guide ansøgere igennem.

Ringer du uden for kommunens åbningstid, kan den tværkommunale Hotline kontaktes på tlf.: 4631 3020.