Skip to content back to nav
 
 

Tilbygninger

Billede af en arkitekt tegning

Hvis du opfører en tilbygning, kræver det normalt altid en byggetilladelse.

Når en tilbygning forøger etagearealet, kræver det altid en byggetilladelse.

Det kræver blandt andet byggetilladelse at opføre:

  • Mindre bygninger, hvor arealet samlet overstiger 50 m2
  • Ombygninger i erhvervsenheder, som er større end 150 m²
  • Tilbygninger til erhvervs- industri- og lagerbygninger
  • Tilbyginger til øvrige bebyggelser, herunder etageejendomme

Tilbygningen skal overholde reglerne i Bygningsreglementet 2010 samt lokalplaner, byplanvedtægter, servitutter og lign. Disse oplysninger kan du finde i selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø.

Formøde

Du kan sende en mail til Byggesag@egekom.dk, hvis du ønsker at aftale tid til et formøde med en byggesagsbehandler. Et formøde kan ofte være en stor hjælp for at afklare de muligheder, du har for at bygge, og hvad vi skal bruge for at behandle din byggesag.

Hvad skal ansøgningen indeholde

Når du fremsender en fydestgørende ansøgning, kan vi behandle den langt hurtigere. Det afhænger af den konkrete sag, hvor meget materiale vi skal have. Normalt skal der fremsendes følgende materialer:

  • Ansøgning. En ansøgning med beskrivelse af byggeriet omfang. Kræver det ansøgte dispensationer, skal der også fremsendes en begrundet dispensationsansøgning.

  • Situationsplan som er målsat og viser grunden med alle de eksisterende og planlagte byggerier, parkeringsarealer, adgangsforhold og lignende. Alle småbygninger som teknikhuse, drivhuse, overdækninger, udhuse, carporte og legehuse skal også fremgå af situationsplanen. Afstand til nabo- og vejskel samt til andre bygninger på ejendommen skal angives. Tinglyste byggelinjer skal også fremgå af tegningen
  • Plantegning. Målsat plantegning der viser bygningens udvendige mål, samt angiver de enkelte rums anvendelse, placering og bredder af døre og vinduer, indvendige mål og indretning.

  • Snittegning, målsat med angivelse af højder, dimensioner, konstruktioner og fundering

  • Facadetegninger som er målsatte og blandt andet viser bygningens højde i forhold til skel, nuværende og fremtidigt terræn og de niveaufrie adgangsveje til byggeriet
  • Arealberegning, som viser beregning af den fremtidige bebyggelsesprocent. Der kan være særlige regler for beregning af bebyggelsesprocenten for ejendommen efter evt. lokalplaner og deklarationer
  • Ventilation. (ikke nødvendig ved småbygninger)  Der skal altid redegøres for ventilationen og evt. skal der fremsendes et egentligt ventilationsprojekt til godkendelse.
  • Brandteknisk dokumentation. (ikke nødvendig ved småbygninger)  Omfanget kan variere, men vi skal blandt andet have oplysning om brandkategorier, flugtvejsplaner, placering af flugtvejsdøre, slangevinder, flugtvejsskilte og brandstrategirapport.

  • Statiske beregninger (ikke nødvendig ved småbygninger)

  • Energirammeberegning (ikke nødvendig ved småbygninger) Det kan ved tilbygninger være nok at lave en varmetabsberegning.

  • Materialeoplysninger om ydervægge, tagmaterialer, farver, opvarmningsformer mm.

 

Digital ansøgning

Når der ansøges om byggetilladelse skal det ske digitalt.

I selvbetjenignsløsningen er der fuldt overblik over alle de indformationer, som du skal bruge i byggerprojektet. Du kan afprøve løsningen uden at logge ind med NemId. For at bruge selvbetjeningsløsningen til at fremsende en ansøgning, kræves det, at der benyttes Nemid.

Det er muligt at give en rådgiver fuldmagt til at ansøger.