Skip to content back to nav
 
 

Udbud i Værebro Erhvervsområde

Ortofoto Værebro Erhvervsområde

Egedal Kommune udbyder 35.400 m² erhvervsgrunde i Værebro Erhvervsområde ved A6 og tæt på den kommende Frederikssundsmotorvej.

Der er tale om en udvidelse af det eksisterende erhvervsområde i Værebro, beliggende på  adressen Svalehøjvej, 3650 Ølstykke.

Her udstykkes op til 8 nye erhvervsgrunde, der nu udbydes til salg. Det er muligt at erhverve flere grunde, ligesom udbudsmaterialet åbner op for forslag til alternative udstykninger.

Som led i byggemodningen af området er Svalehøjvej forlænget mod syd. Der udføres en fordelingsvej til flere af grundene.

Området er lokalplanlagt ved lokalplan 24 for Udvidelse af Værebro Erhvervsområde. 

Fakta om ejendommen:

Det udbudte område består af del af matr.nr. 3ad, Svestrup By, Ølstykke på i alt 35.400 m2.

Området er i henhold til gældende lokalplan 24 for Udvidelse af Værebro Erhvervsområde udlagt til erhvervsformål, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed. Virksomheder svarende til miljøklasse 3-4 kan godkendes. 

Grunde kan udstykkes i minimum 3.000 m2 størrelse. Som led i udbuddet er udarbejdet et forslag til udstykningsplan, som kan hentes neden for.

Om udbuddet:

Ejendommene udbydes uden tilbudsfrist, og med en vejledende pris på 450 kr. pr. m2 grundareal. Tildelingskriteriet er højeste pris, hvorfor foranstående pris alene er vejledende.

Har du spørgsmål i forbindelse med udbuddet er du velkommen til at kontakte:

Jurist Thomas Würtz
Center for Ejendomme og Intern Service
7259 7026

eller

Projektleder for byudvikling
Henrik Wolfhagen
Center for By, Kultur & Borgerservice
7259 7217 

Læs mere om udbuds- og salgsvilkårene nedenfor.

Salgsvilkår med bilag kan hentes her:

Afgivne købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Tilbudsgivere er ikke afskåret fra at afgive et højere købstilbud end den vejledende pris.

Grundene udbydes til salg i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Egedal Kommune er ikke forpligtet til at sælge grundene til den fastsatte pris, og forbeholder sig ret til at forkaste samtlige indkomne tilbud. Salget er betinget af Økonomiudvalgets og Egedal Kommunes Byråds godkendelse. 

Nærværende udbud er offentliggjort den 5. februar 2019.