Skip to content back to nav
 
 

Kong Svends Park

Kong Svends Park

Kong Svends Park er en grøn erhvervspark med plads til domicilbyggerier og institutioner. Parken har s-tog og motorvej til døren

Kong Svends Park er den del af Måløv Knudepunkts erhvervsarealer, der er beliggende i Egedal Kommune.

Omkring Knudepunktet og Kildedal Station er samlet en lang række virksomheder, fra bilværksteder til Oticon og Novo Nordisk.

Fin trafikadgang

Placeringen lige op ad Kildedal S-togstation med direkte adgang til motorvejsnettet via Tværvej, gør Kong Svends Park til et ideelt hjemsted for virksomheder med mange medarbejdere, der ønsker at arbejde i smukke naturomgivelser. Området er af samme grund udlagt til præsentable virksomheder og institutioner.

Beliggenheden giver virksomhederne en stor synlighed fra både tog, Tværvej og Frederikssundsvej. 

Ledige grunde

Kong Svends Park er på ca. 40 hektar, hvoraf der fortsat er 18 hektar til salg. Heraf er ca. halvdelen lokalplanlagt og kan dermed bebygges umiddelbart.

Mindstestørrelsen på en grund er ifølge lokalplanen 10.000 m2. Såfremt behovet er mindre, skal der søges dispensation. 

Kontakt Planafdelingen, hvis du ønsker yderligere oplysninger om byggemulighederne.