Skip to content back to nav
 
 

Erhverv i Egedal

Bygge- og anlægsaffald

Gode vilkår for erhvervslivet - nu og i fremtiden

 

Egedal Kommune er et godt sted at drive virksomhed. Forskelligartede erhvervsområder tilbyder gode muligheder for både større virksomheder og mindre "start-ups" og byudviklingen i Smørum, Egedal og Ølstykke giver mulighed for at medarbejdere kan bo lokalt. Derudover er Egedal Kommune godt forbundet til København og omegn via S-togsnet og motorvej.

Men Byrådet ønsker i endnu højere grad at hjælpe virksomhederne på vej. Fremtidens arbejdskraft skal sikres, erhvervsområderne skal udvikles og kommunikationen med kommunens virksomheder skal fremmes. Desuden skal Egedal Kommune indgå i strategiske og udbytterige samarbejder med relevante parter. Disse mål afspejles i kommunens nye erhvervspolitik.
 

Erhvervspolitik i dialog med virksomhederne

Egedal kommunes erhvervspolitik for årene 2016-2019 er skabt i dialog med kommunens virksomheder med det mål, at Egedal i endnu højere grad understøtter virksomhederne i at skabe vækst og arbejdspladser.
 
I Egedal arbejder vi erhvervspolitisk ud fra 4 hovedtemaer: 1. Erhvervsservice, 2. Et stærkt lokalt erhvervsliv, 3. Greater Copenhagen - fælles regional vækstdagsorden, 4. Let adgang til arbejde og muligheder for alle.
 
Der er blandt andet fokus på at lette virksomhedernes adgang til kommunen, forbedre kommunikationen med virksomhederne, understøtte det lokale erhvervsliv og lokale iværksættere og på at styrke netværksdannelsen blandt både små og store virksomheder. Egedal vil også tilbyde målrettet rådgivning til erhvervsliv og iværksættere og have fokus på at tiltrække fremtidens investorer og virksomheder. Beskæftigelsespolitisk vil Egedal sørge for opkvalificering af såvel den faglærte som den ufaglærte arbejdsstyrke, ligesom der vil blive arbejdet for yderligere forbedring af kommunens infrastruktur.
 
Du kan læse Egedals Erhvervspolitik 2016-2019 ved at følge linket her
 
 
Egedal Kommune ligger i Frederikssundfingeren, ca. 27 kilometer nordvest for Københavns centrum og har hovedstadsområdets største arealer til byudvikling. Kommunen har cirka 42.000 indbyggere og består af byerne Smørum, Stenløse og Ølstykke, samt en række mindre landsbyer. Kommunen har mere end 1800 virksomheder, hvoraf næsten 50 % er en-mands virksomheder.