Skip to content back to nav
 
 

Erhvervsprofil

oticon2.jpg

I Egedal Kommune findes over 1800 virksomheder, og vi er en del af Hovedstadsregionen med mere end 200.000 virksomheder.

Erhvervslivet i Egedal Kommune er meget bredt sammensat med få store virksomheder og mange små og mellemstore virksomheder. Der findes virksomheder inden for stort set alle brancher. De største virksomheder fremstiller alt fra kugle- og rullelejer, høreapparater og elektrodiagnostiske apparater til kanyler og sprøjter, medikoteknik og medicinalvarer samt byggematerialer og metalkonstruktioner.

Erhvervsforeninger

Der er flere erhvervsforeninger i Egedal Kommune, hvor du hurtigt kan lære de erhvervsdrivende at kende. På Egedal Rådhus har erhvervsforeningerne og kommunen et erhvervskontor, hvor du kan få hjælp til alle erhvervsrelaterede spørgsmål og få kontakt til de offentlige myndigheder. Erhvervskontoret afholder også temamøder og netværksmøder, hvor du både kan lære nyt om erhvervsrelaterede emner og nyde samværet med andre erhvervsdrivende.

Erhvervsudvikling

Egedal Kommune ønsker at fremme erhvervsudviklingen til gavn for det lokale samfund. Vi ønsker især en udvikling af virksomheder, der henter arbejdskraften lokalt, så pendling kan nedbringes, da det er en prioritet for kommunen, at der skabes balance mellem kommunens boligdel og erhvervsdel. Kommunen har udlagt erhvervsområder med plads til næsten alle virksomhedstyper.