Skip to content back to nav
 
 

HIP Iværksætterhuset

HIP IVærksætterhuset

Vil du starte, eller har du lige startet egen virksomhed?

HIP Iværksætterhuset er et gratis tilbud til dig, der overvejer at starte virksomhed og til nyetablerede virksomheder med ambitioner om vækst. HIP Iværksætterhuset tilbyder målrettet 1:1 sparring og vejledning samt events med både bred og mere specialiseret information til iværksættere i Egedal Kommune.

Udover at give sparring og vejledning hjælper HIP Iværksætterhuset dig ved at henvise til eksperter. Med vores store erfaring og brede netværk kan vi altid henvise dig til den helt rigtige fagperson.

Iværksætterhusets startupteam har mange års erfaring med erhvervsudvikling og står altid klar til at hjælpe dig med at udvikle din forretning.

STARTUPMØDER

Møderne er gratis og giver dig viden og inspiration om det, du skal forholde dig til, når du starter egen virksomhed. Lær bl.a. om prissætning og markedsføring. Yderligere information og tilmelding på www.ivsh.dk/startupmoeder.

STARTUPCAFE 

Få gratis og individuel rådgivning til dine konkrete udfordringer fra en ekspert. Det kan bl.a. være en advokat, revisor eller en startupkonsulent, der giver sparring. Mød samtidig andre iværksættere og få styrket dit netværk. Læs mere og tilmeld dig på www.ivsh.dk/startupcafe.

STARTUPKURSUS

Du kan sammensætte dit iværksætterkursus lige som du vil hos HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram. Vælg mellem workshops og videoer om alt det, der er vigtigt at vide fra start. Det er gratis og til for dig. - så brug det!

Se mere og meld dig til på www.ivsh.dk/startupkurser.  

Se her, hvad HIP Iværksætterhuset kan gøre for dig

HIP Iværksætterhuset drives af Væksthus Hovedstadsregionen. Læs mere på hipih.dk

Om Iværksætterhuset:

Iværksætterhuset er etableret den 1. januar 2013. Formålet med Iværksætterhuset er at sikre et dækkende tilbud til iværksættere og dermed styrke erhvervsservice i de ni nordsjællandske kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.