Skip to content back to nav
 
 

Nu tilbydes alle virksomheder sparring

Billede af arbejdsgruppemøde

Fra onsdag den 2. januar 2019 ændres tilbudet om sparring og netværk, så det gælder for alle virksomheder.

Egedals Kommunes tilbud om netværk og sparring ændres fra 2. januar 2019, så både lokale iværksættere og  virksomheder har mulighed for, at mødes og få faglig sparring omkring udfordringer, både med hinanden og med professionelt personale.

Væksthuskonsulent Vivi Nørby Foss Kowalczyk fra HIP Iværksætterhuset  og Egedal Kommunes erhvervsmedarbejdere vil være til stede.

Hvor foregår det?

Tilbuddet om sparring foregår onsdage i ulige uger mellem 13.00 -15.00 på Egedal Rådhus, Dr. Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke. Du kan bare møde op til arrangementet, men har du brug for sparring hos Vivi er tilmelding nødvendig.

Som noget nyt vil der cirka en gang om måneden være et fagligt oplæg, hvor vi gerne vil opfordre virksomhederne til at komme med input til emner der relaterer sig til det at være iværksætter og virksomhedsejer. 

Første gang den 16. januar 2019 klokken 13.00, hvor oplægget handler om virksomhedens DNA og kernefortælling.

Virksomhedens DNA og kernefortælling

Kernefortællingen er dét, der gør din virksomhed speciel og adskiller den fra konkurrenterne. Den er et redskab til at positionere sig i forhold til omverdenen, og så er den grundlaget for virksomhedens kommunikation på tværs af platforme og kanaler. Men hvordan finder man sin virksomheds kernefortælling? Det kommer vi ind på den 16. januar, hvor vi også laver et par øvelser med udgangspunkt i din forretningsidé eller virksomhed, så du får noget med hjem. 

Vil du vide mere

Kontakt erhvervskoordinator Jane Mortensen på telefon: 7259 6259 eller erhvervskonsulent Thomas Frederiksen på Teledon: 7259 7207 eller send os en mail på erhverv@egekom.dk