Skip to content back to nav
 
 

Grøn vækst via grønne forretningsmodeller

Grøn Vækst

Har din virksomhed ambitioner om at tjene penge på den igangværende grønne omstilling?

Nyhed skrevet af Jane Mortensen|26-09-2018

Kræver det, at jeres nuværende forretningsmodel omstilles, har I et grønt produkt der skal ud på nye markeder?

Er I parate til at forpligtige jer til et intensivt vækstprogram, hvor der bliver gået i dybden med jeres udfordringer og muligheder?

Så kan en plads i Grøn vækst via grønne forretningsmodeller sikre, at I kommer helt i mål. Væksthuset tilbyder penge, rådgivning og netværk - du får bedre konkurrenceevne og øget indtjening.

Om programmet

Væksthuset har valgt en sammensætning af fokuserede kollektive forløb og én-til-én rådgivning, som bygger på de bedste erfaringer fra tilsvarende projekter.

Programmet består af et intensivt rådgivningsforløb med feltets bedste rådgivere og eksperter, netværksdannelse mellem deltagerne og adgang til sparring med succesfulde serieiværksættere.

Der udvælges ni virksomheder til to hold, som hver bliver tilbudt et 6 måneders forløb med det formål at udvikle og teste en grøn forretningsmodel.

Er du interesseret, så kan du læse mere på Væksthus Hovedstadsregionens hjemmeside via dette link