Skip to content back to nav
 
 

Udbud af Godsvognmandskørsel

Billed af et håndtryk

Egedal Kommune udbyder hermed opgaven om Vognmandskørsel med forskellige typer af gods.

Opgaven udbydes som Offentligt udbud i henhold til lov nr. 1564 af den 15. december 2015 (Udbudsloven).

Udbudsmaterialet er gratis, ubegrænset og tilgængeligt på Mercell og kan ses ved at trykke på dette link: https://permalink.mercell.com/97074478.aspx

 

Udvidet beskrivelse af opgaven

Opgaven omfatter en rammeaftale på forskellige typer af godsvognmandskørsel, som skal udføres i samarbejde med Kommunens Materielgård. Materielgården står for udførelse af diverse vedligehold og tekniske opgaver. Rammeaftalen vil have en varighed af 4 år.

Kørslen udføres typisk med levering inden for Kommunegrænsen. Kommunen har til hensigt at indgå rammeaftale med 1 Leverandør.

Rammeaftalen omfatter bortkørsel af forskellige affaldselementer såsom Klasse 0-1 jord til kartering, ren asfalt inklusive stabilt grus til genanvendelse, ren uarmeret beton til genanvendelse, ren uarmeret blandet asfalt/beton og have- og parkaffald til behandling og genanvendelse. Affaldet afhentes i Kommunen.

Volumen for den samlede affaldskørsel vil med forbehold, være 425 ton årligt.

Rammeaftalen omfatter desuden levering af forskellige typer af grus, sand, muld. Kommunen estimerer med forbehold, at den samlede årlige volumen for denne type kørsel er 975 ton årligt.

Rammeaftalen omfatter desuden ad-hoc vognmandskørsel. Ordregiver estimerer med forbehold, at denne type kørsel til 190 timer årligt.

 

Procedure

Kommunen har valgt at gennemføre denne opgave digitalt igennem Mercell Danmark A/S.

Udbudsmaterialet kan ses på dette link: https://permalink.mercell.com/97074478.aspx

Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: "Meld din interesse". Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.

Efter afsendelse af registreringen har du gratis adgang til alle udbudsdokumenter. Du vil modtage login koder til www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud.