Egedal Kommunes hjemmehjælp under lup
For første gang spørger Egedal Kommune nu de ældre om deres tilfredshed med hjemmehjælpen. Det giver et godt udgangspunkt for forbedringer.
Er du tilfreds med hjemmehjælpen? Det spørgsmål, samt en masse
andre dumper i denne uge ind af brevsprækken hos alle de 670
borgere, der modtager hjemmehjælp i Egedal Kommune. Og
udviklingskonsulent i kommunen, Pia Søberg Elkjær, glæder sig til
at få svar tilbage, for der er mange dyrebare informationer i en
sådan undersøgelse.
- Før i tiden kiggede vi på de klager, vi fik, og så skabte vi
forbedringer ud fra det. Men klagerne indeholder kun en brøkdel af
den viden de ældre har om hjemmehjælpen, siger Pia Søberg
Elkjær.
- For eksempel hører vi sjældent fra folk, hvis de er tilfredse, men den information skal vi bruge, hvis vi skal finde ud af, hvad vi skal bevare. Derudover er der nogen, er kun ytrer sig, hvis de bliver spurgt, også selvom de ikke er tilfredse, og dem vil vi også gerne høre fra, siger hun.
Ring med spørgsmål
Indtil videre har telefonen glødet på Pias kontor med henvendelser fra borgere, der har spørgsmål til, hvordan man udfylder skemaet. Det kan nemlig godt være modsætningsfyldt at svare på, om man er tilfreds med hjemmehjælpen.
- Hvis man er tilfreds med hjælpen, men utilfreds med, at den kun kommer hver fjortende dag, så kan det være svært at sætte krydset. Men hvis man ringer til mig, så finder vi altid en løsning, siger Pia Søberg Elkjær, der sidder klar ved telefonen hver dag i undersøgelsesperioden fra den 11. juni til den 2. juli 2012.
Fakta om undersøgelsen
De udfyldte skemaer skal være Egedal Kommune i hænde senest den
2. juli.
Hvis man har spørgsmål til udfyldelsen af skemaet kan man ringe
til udviklingskonsulent fra Egedal Kommune, Pia Søberg
Elkjær:
Alle
hverdage
Telefonnummer:
kl.
10:00-12:00
7259 6257