Skip to content back to nav
 
 

Sikker håndtering af grillen

Ild

Ulykker og brande opstår når vi håndterer grillen forkert. Få styr på reglerne og læs de gode råd om grill. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Nyhed skrevet af Birgitte Østrøm|24-06-2013

Trods det skiftende vejr, er det sæson for at tænde op i grillen. Grillsæsonen er årsag til mange udrykninger for brandvæsenet og flere brandsårspatienter til landets brandsårsafdelinger.

-Ulykkerne kan undgås ved at være påpasselig, når vi tænder op og omgås grillen. De fleste ulykker opstår typisk ved, at grillen er placeret for tæt på materialer, der nemt kan brænde, ved forkert optænding, eller ved at aske og gløder ikke er slukket ordentligt, når de bliver smidt ud, siger Beredskabschef Henrik Jørgensen.

Tjekliste

For at undgå skader blandt grillfolket, har Egedal Brandvæsen samlet en håndfuld gode råd:

  • Anbring grillen i god afstand fra materialer, der nemt kan brænde, som f.eks. stråtag, legehus, lyng og lign. Det kan være tilladt at grille på åbne altaner, men tjek ordensregler og vedtægter i din beboerforening, før du tænder.   
  • Tænd grillen med en elektrisk grilltænder, papir eller optændingsblokke. Benyt aldrig benzin eller sprit til optænding. 
  • Rester af gløder og aske skal opbevares i en beholder, som ikke kan brænde.
  • Grillen skal håndteres med omtanke, så hold særligt øje med små børn i nærheden af grillen og vis hensyn til naboer, der kan blive generet af røgen. 
  • Husk at have vand klar til slukning, hvis ilden kommer ud af kontrol eller hvis nogen bliver forbrændt. 

Hvis uheldet er ude 

Er uheldet alligevel ude, skal du

  • Ringe til 1-1-2, hvis der opstår brand 
  • Ved lettere forbrænding - skyl med køligt vand til smerterne er væk 
  • Ved sværere forbrændinger - skyl med køligt vand og ring 1-1-2
Find flere gode råd før du griller på Bedredskabasstyrelsens hjemmeside, hvor man finder både Beredskabsstyrelsens grilltema og Beredskabsstyrelsens folder Grill, bål og ukrudtsbrænder